Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETENS NATUR 285 at Massen er fordoblet. Man kunde med andre Ord som Maal for en Genstands Masse bruge den Kraft, der kræves til at give Genstanden en bestemt Hastighedstilvækst pr. Sekund, naar Kraften virker i Be- vægelsesretningen. Massen er med andre Orel et Maal for Genstandens Træghed til at give efter for Kræfter, der vil sætte den i Fart. I hele forrige Aarhundrecle gik man ud fra, at denne træghed ikke kunde forandres, uden at der blev taget Stof fra eller ført Stof til Genstanden, og man mente derfor, at Massen tillige kunde betragtes som Maal for Genstandens Stofmængde. — Ofte bruges Ordene Masse og Vægt i samme Betydning, fordi man faar Massen udtrykt i Gram eller Kilo- gram ved Vejning paa en Vægtskaal; herved foretages blot en Sam- menligning mellem Genstandens og Loddernes Tryk paa de to Skaale, og disse af Jordens Tiltrækning foraarsagede Tryk forholder sig som Masserne af Genstand og Lodder. Men i og for sig har Massen ikke noget at gøre med Jordens Tiltrækning, der for samme Genstand er forskellig paa forskellige Steder af Jorden, skønt Massen er uforandret. Elektronernes Masse kan ikke findes ved Vejning; den fandtes paa Grundlag af Iagttagelser over elektriske og magnetiske Kræfters Indflydelse paa Elektroner i Fart (se S. 271). Nu blev det imidlertid sagt S. 276. at hver Gang en Elektron fik sin Hastighed forandret (i Størrelse eller Retning), vikle den omgivende Æters elektromagneti- ske Tilstand undergaa en Forandring, som med Lysets Hastighed breder sig ud i Rummet. Det synes da, som om den Kraft, der frem- bringer Hastighedsforandringen — lad. os antage at det ci 6ii Hastig- hedsforøgelse — maa udrette to forskellige Ting, nemlig 1) bringe Elek- tronens Stof i stærkere Fart og 2) udføre det Arbejde at tilvejebringe den nævnte Forandring i Æteren. Naar man uden videre udregner Elektronens Masse paa sædvanlig Maade af den til en i bestemt Tid iagttagne Hastighedsforandring svarende Kraft, saa skulde man med andre Ord finde for stor en Værdi, nemlig foruden den egentlige stof- lige Masse« en Tillægsstørrelse, som man kunde betegne som den »elek- tromagnetiske Masse«. Tilsammen kunde de kaldes den »tilsyneladende Masse«. Det er denne, der er sigtet til ved de tidligere Angivelser af Elektronernes Masse. Der opstaar saaledes det Spørgsmaal: Hvor stor en Del af Elek- tronernes Masse er stoflig, og hvor stor en Del elektromagnetisk? En Mulighed for at faa Spørgsmaalet besvaret aabnes derved, at den elek- tromagnetiske Masse ikke er uforanderlig. Ved teoretiske Betragtnin ger finder man nemlig, at den til en bestemt Forøgelse af Elektroner- nes Hastighed svarende Æterforandring kræver mere Energi og der- for Anvendelse af større Kraft (om den skal udføres i samme Tid),