Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETEN I NATUREN 289 XVIII. ELEKTRICITETEN I NATUREN Tordenvejr og Lynafledere. — Anden elektrisk Virksomhed ved Jordkloden og i Himmelrummet. — Fremtidsmaal. Tordenvejr og Lynafledere. At det er elektriske Kræfter, der er i Virksomhed, naar det lyner og tordner, godtgjorde Benjamin Franklin for over halvandet hundrede Aar siden, bl. a. ved det S. 13 Bd. 1 omtalte Drageforsøg. Vor Kundskab om, hvorledes disse elek- triske Kræfter opstaar, hvorledes de i det enkelte virker, og hvor stærke de er, er imidlertid endnu meget mangelfulde. Dette beror navnlig paa Vanskelighederne ved at undersøge Forholdene oppe i Luften, hvor Tordenskyerne dannes og vandrer, og desuden er Na- turens elektriske Gnister, Lynstraalerne, saa mangfoldige Gange mæg- tigere end de Gnister, vi kan frembringe og undersøge, at Resulta- terne fra vore smaa Forsøg kun med Varsomhed kan anvendes paa Forholdene i Naturen. Ingen kan være i Tvivl om, at der i stærke Lyn finder en vældig Kraftudfoldelse Sted. Tordenens Bragen fortæller vore Øren om Lynets voldsomme Virkning paa den Luft, det gennemfarer, og lynramte Træer m. m. er synlige Vidnesbyrd om den Kraft, hvormed det virker nede ved Jorden. Et sjældent smukt Eksempel saa vel paa Lynets Styrke som paa dets forskelligartede Virkemaade afgiver et Lynnedslag, som den 3. Maj 1907 fandt Sted paa Sjælland i Torp Skov nær Haslev. Inde i Skoven paa et fugtigt Sted var tre store Egetræer, der stod i en Trekant ca. 50 Alen fra hinanden og ragede noget op- over de omstaaende Træer, blevet ramt af Lynet — efter alt at dømme et enkelt Lyn, der havde forgrenet sig til dem alle. Af det ene Træ var kun Barken afrevet; dette sker ofte, naar et Lyn tager Vejen gen- nem de saftrige Lag under Træers Bark. Det andet Træ — en gam- mel knudret Kæmpe — var »stjærneflækket« fra øverst til nederst. Det tredje Træ — en ca. hundredaarig Eg — var saaledes flænget og flænset, at Kronen kun blev baaret af en tynd Skal af Stammen, me- dens Resten af denne var forvandlet til Splinter, dels saa store, at de, idet de var slynget omkring med stor Kraft, havde slaaet Barken af de omstaaende Træer, dels saa smaa, at de som lange fine Trævler, der lignede Halm, dækkede Jorden rundt om eller hang i Trækronerne. Endvidere havde Lynet sprængt et stort Bøgetræs knudrede Rødder, og det havde i Jorden rundt om alle de ramte Træer pløjet Huller og dybe Furer, som gik i brudte Linjer hen til Vandpytter. Helge Holst: Elektriciteten. II. 19