Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
288 ELEKTRICITETENS NATUR præsenteres af Atomets positive Bestanddel, der tænkes jævnt for delt over hele det Ruin, Atomet indtager. Man faar da ogsaa her be- stemte Grupperinger af Elektronerne i flere eller færre Kredse, sva- rende til de forskellige Antal af Elektroner; idet Elektronerne antages at kredse rundt bliver deres Grupperinger dog anderledes end Naa- lenes. Thomson kunde nu vise, at der til de forskellige Atomgruppe- ringer i de tænkte Atomer vilde svare forskellige fysiske og kemiske Egenskaber i Lighed med dem, Thomsons Forsøg blev derved vi kender fra de virkelige Stoffer, og et betydningsfuldt Forvarsel om den Opklaring af mangfoldige gaade- fulde Forhold, Studiet af Atomer- nes Bygning en Gang vil kunne bringe os. Men at de virkelige Ato- mer just skulde være byggede som de Thomson’ske, vilde disses Op- havsmand mindst af alle paastaa. Sandsynligvis optræder de virke- lige Atomers Elektroner paa to vidt forskellige Maader, nemlig dels som Grunclbestanddele af den in- Fig. 280. En magnetisk »Atommodel«. dre Atombygning, dels i løsere Til- knytning, saa at de let kan løs- rives ved almindelige fysiske og kemiske Midler og uden at Atomet derved fuldstændig omdannes. — At Atomer til Tider bliver ustabile og omdannes under Tab af Grund- bestanddele, kan forklares ved Elek- tronernes Kredsen. Fra en kredsende Elektron vil der nemlig ligesom fra en svingende brede sig elektriske Bølger i Rummet; men til Ud- sendelsen af disse bruges Energi, som Elektronen maa afgive, og dette medfører, at den taber i Hastighed. Naar nu Hastigheden derved naar ned til bestemt Størrelse, kan hele Systemets Ligevægt komme i Fare, saa at yderligere Nedgang medfører et Sammenbrud, hvorved Atom- delene omordnes og muligvis en Elektron eller en større Atomdel farer ud i Rummet. Men det vanskelige bliver da at forstaa at Atomer kan holde sig uforandrede i Aartusinder, Aarmillioner, ja endnu mange Gange længere Tidsrum. Dette kan maaske forklares veel, at Energi- afgivelsen indskrænkes til en forsvindende Ubetydelighed gennem de enkelte Elektroners og de positive Atomdeles Sammenspil.