Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
296 ELEKTRICITETEN I NATUREN tydning, nemlig Spørgsmaalet om, hvor Lynnedslag fortrins- vis rammer, og hvorledes de gøres uskadelige. Tordenskyerne er snart positiv, .snart negativ elektriske, maaske hyppigst det sidste. Fig. 235 viser, hvorledes en positiv elektrisk Sky virker paa Jorden. De elektriske Kræfter, der skyldes Skyens Lad- ning, vil frembringe en Elek- tricitetsbevægelse i Jorden saaledes, at Elektroner dra- ges op i de Skyen nærmeste Dele af Jorden, der altsaa her bliver negativ elektrisk. Stærkest negativ elektrisk bliver Trætoppe og Toppen af andre fremragende Gen- stande, forsaavidt som de er ledende og staar i Forbin- delse med fugtige godt elek- tricitetledende Jordlag. Naar Tordenskyerne er negativ elektriske driver de Elek- troner bort fra de Skyen nærmeste Dele af Jordover- fladen, der altsaa her bliver positiv elektrisk — stærkest i fremragende Genstande, i begge Tilfælde siger man at »Jorden er blevet elektrisk ved »Fordeling« (S. 35 Bel. I). Dersom der paa en Byg- ning er anbragt en Metal- stang, som rager højt op over Bygningens højeste Fig 235. En Tordensky frembringer elektrisk For- deling i Jorden. Punkter, og som forneden er i Forbindelse med fugtige Jordlag, vil Ly- net, som det følger af ovenstaaende, lettere ramme Spidsen af Metal- stangen end andre Punkter af Bygningen; og naar Ledningsforbindel- sen mellem Stangens Spids og Jorden er god nok, vil Elektriciteten i Reglen følge denne Vej ned i Jorden uden at volde nogensomhelst Beskadigelse. Stangen beskytter derfor den Bygning, hvorpaa den er anbragt, mod Lynet, og det var en saadan »>S tanglyn af lede r,« som indførtes af Franklin (S. 37 Bd. I), og som endnu den Dag i Dag er det almindeligst anvendte Beskyttelsesmiddel mod Lynet.