Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRICITETEN I NATUREN
297
a
b'ig. 28«. Lynnedslag. Lynvejen er
punkteret; de optrukne Linjer er
Metaldele.
Franklin mente, at det var af Betydning, at Stangen endte med
en Spids; thi gennem Spidsen vil der, som omtalt S. 36 Bd. I, sive
Elektricitet ud i Luften (o: afgives eller optages Elektroner). Den elek-
triske Spændingsforskel mellem Tordenskyen og Jorden skulde da
delvis udjævnes ved denne »stille Udladning« gennem Spidsen, saa
at Lynaflederen kunde forhindre Lynnedslag, naar Tordenskyen ikke
var særlig stærkt ladet eller førtes særlig hurtigt hen over Stedet. Og-
saa i vore Dage lægges der mange Steder Vægt paa. at Stangen skal
ende med en Spids, og for at denne skal
holde sig godt i Luften, gøres Stang-
enden ofte af Kobber med Guld- eller
Platinbeklædning yderst paa Spidsen. I
de sidste Aar vinder den Erkendelse
imidlertid mere og mere Raaderum, at
den Smule Elektricitet, der kan sive ud
af en saadan Spids, ikke kan frembringe
nogen nævneværdig Udjævning af Tor-
denskyens Elektricitet, og at de nævnte
Forholdsregler, som betydeligt fordyrer
Lynaflederen, er fuldstændig unyttige.
Det er med god Grund, at Franklin
paa Grund af sin Opfindelse af Lynafle-
deren nævnes blandt Menneskehedens
store Velgørere. Tusinder af Menneske-
liv og uberegnelige materielle Værdier har
Stanglynaflederen sikkert skærmet mod
Lynets Ødelæggelser. Men et fuldkom-
ment Beskyttelsesmiddel er den langtfra.
For det første kan den naturligvis svigte og vel endog gøre Skade
i Stedet for Gavn, dersom den er mangelfuldt udført. Er den for tynd,
kan Lynet bringe den til at gløde eller smelte og paa den Maade an-
tænde brændbare Stoffer. Har Lynledningen en Afbrydelse et Sted,
kan her opstaa tændende Gnister. Og har Lynaflederen daarlig Af-
ledning til Jorden, kan Lynet springe fra Aflederne over til andre Me-
taldele, der byder det en bedre ledende Vej til Jorden, og herved kan
Lynet tænde ligesom, naar det i en Bygning uden Lynafleder delvis
tager Vejen gennem Metaldele, delvis springer gennem Luft og løber
langs Mure (se Fig. 236). Heri er intet mærkeligt. Men selv om alt til-
syneladende er i Orden, idet Aflederstangen rager højt op over Hu-
set og ved en meget tyk, fuldstændig sammenhængende Metalstang