Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETEN I NATUBEN 299 nem det vide Rør. Men virker Pumpen ved pludselige Stød, vil Van- det hurtigere begynde at strømme ind i Beholderen fra det snævre Rør end fra det vide, fordi den store Vandmasse i dette ikke hurtigt nok kan sættes i Fart. Hvis det lille Rør ikke fandtes, vilde de bratte Stød maaske endogsaa sprænge det store Rør. Udsigten til, at \ andet saa- ledes skulde bryde ud af Ledningen, er ringere, hvis Røret er af Gummi el. desl., saa at det kan udvide sig og saaledes give Plads for det ind- trængende Vand, inden hele Vandmassen i Røret er sat i Bevægelse. Naar et Lyn pludselig vil drive Elektricitet gennem en Lynafleder- ledning ned i den store Elektricitetsbeholder Jorden, har vi lignende Forhold. Det er ikke det vigtigste, at Ledningen giver en jævn og sta- dig Strøm god Passage; langt snarere kommer det an paa, at Ledningen ikke hindrer en meget brat og pludselig Tilvækst af Strøm- styrken, der ved et Lyn skal kunne vokse fra Nul til Tusinder af Ampere i et Øjeblik. Baade af teoreti- ske Betragtninger. Forsøg med elektriske Gnister og Erfaringer fra Lynnedslag kan man slutte, at en en- Fig. 238. Netlynalleder-Anlæg paa en straatækt Gaard. kelt tyk Lynafleder med Jordplade virker langt mere dæmpende eller hæmmende paa den plud- seligt voksende Lynstrøm (den har større »Selvinduktion« eller »Træg- hedsmodstand«) end en Lynledning bestaaende af mange tyndere Led- ninger, mellem hvilke Lynstrømmen kan dele sig, og som gaar ned til Vandrør eller lange Ledningstraade i Jorden. En Lynledning af denne Art kan ogsaa, fordi Traadene tilsammen har en stor Overflade, give Plads til megen Elektricitet (den har stor »Ladningsevne«), saa Elektriciteten ikke saa let bryder ud ved Gnister, selv om den ikke hurtigt nok kan flyde i Jorden. Ved et »Netlynafleder«-Anlæg som det, der er vist i Fig. 238, kan Lynet uden at gøre Skade følge sin Tilbøjelighed til at forgrene og brede sig. Hen over Tagrygningerne er der lagt en Jærntovsledning dannet af flere sammensnoede forzinkede Traade. Til Jærntovet er der ved Skorstene og andetsteds befæstet korte »Opfangere«, d. v. s. smaa lodrette Stænger, der kan dannes af Jærntovet. Endvidere er der rundt omkring ført Jærntove fra Rygningsledningen ned til en