Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

300 ELEKTRICITETEN I NATUREN Ledning, der er nedlagt i Jorden hele Vejen langs Bygningerne. Denne Jordledning kan dannes af samme Slags Jærntov opslidset i sine en- kelte Traade, der adskilles noget fra hverandre; fra Jordledningerne langs Bygningerne er lignende Jordledninger ført hen til en Brønd eller et andet fugtigt Sted. — I en Bygning med Netlynafleder, bør denne forbindes med tilstedeværende Vandrør, Gasrør eller andre større Metalmasser. Nogle af disse (Zinktag, Tagrender o. s. v.) kan ofte indgaa som Led af Lynafledningen, saaledes at denne derved kan blive billigere og mindre iøjnefaldende. Michael Faraday (S. 132 Bd. I) viste i sin Tid, at Genstande, som befandt sig inden i et Metalbur, var fuldstændig beskyttede mod ydre elektriske Kræfter; selv fintmærkende Elektroskoper i Burets Indre paavirkedes ikke af stærke elektriske Gnister, som man lod slaa over til Buret. Idet Jærntovene i Fig. 238 danner et Slags Metalnet udenom Bygningerne, yder de en lignende Beskyttelse som Buret, og man be- høver derfor ikke at fange Lynet ved høje Stænger. De lave Opfan- gere er hovedsagelig anbragt, fordi et Lyn ved at slaa ned i selve Ryg- ningsledningen kunde smelte denne paa Nedslagsstedet. I de senere Aar har Lynaf lederspørgsmaalet i flere Lande været underkastet en omhyggelig Drøftelse. Paa Grundlag af, hvad der er fremkommet i Udlandet, suppleret med nye Forsøg af Kaptejn L. Ernst, kom en dansk Kommission for nogle Aar siden til det Resultat, at Netly naflederne er langt mere betryggende end Stanglynaflederne som tilmed let bliver dyrere. — Man skelner ofte mellem »kolde« Lyn, der kun udøver mekani- ske Virkninger, og »varme« Lyn, der foraarsager Antændelse. Om Ly- net tænder, vil naturligvis til Dels bero paa, om det træffer let an- tændelige Genstande; men dets Beskaffenhed har ogsaa Betydning. Forsøg med Leiclnerflaskegnister viser, at disse vanskeligt tænder, naar Elektriciteten udenfor Gnistbanen kun skal passere gennem en god metallisk Ledning; men indskydes i Ledningen en fugtig Snor, som forøger Ledningsmodstanden og derved Gnistens V arighed, faar Gnisten større Antændelsesevne. Paa lignende Maade som en fugtig Snor kan Straatag, Høforraad o. desl. virke overfor Lynet, og bl. a. af denne Grund er Antallet af »tændende Lyn« forholdsvis stort paa Landet. Her er Lynfaren ogsaa af andre Grunde større end i Byen. Det ofte stillede Spørgsmaal om, hvor man under Tordenvejr er bedst sikret mod Lynet, er ikke let at besvare. Det kan vel siges, at det næppe er heldigt at befinde sig ude paa en flad Mark, hvor man danner den eneste fremragende Genstand i vid Omkreds; men langt farligere er det sikkert at søge Ly under et enligt Træ, særlig naar dette