Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETEN I NATUREN 301 er højt og staar paa et fugtigt Sted eller har god Jordledning gennem vidtstrakte Rødder; derimod er det rimeligt, at et saadant Træ kan gøre god Tjeneste som Lynafleder for En, naar man holder sig i no- gen Afstand fra det. — Inde i et Hus, (uden Lynafleder) bør man ikke komme for nær ved Skorstenen, større Metalmasser, Telefonledninger o. desk; men da bl. a. Fugtighedsforholdene i Jorden under og om Huset kan bringe Lynet til at gøre uanede Spring, kan sikre Regler ikke gives. -— Medens det mange Steder er Skik at slukke Ilden i Tor- denvejr, fyrer man i Ungarn tværtimod op for at skærme Huset mod Nedslag. En ungarsk Nedslagsstatistik synes at vise, at det sidste er det rette; det er ogsaa rimeligt, at den af Ilden ioniserede Luft (S. 274), som stiger op af Skorstenen, vil gøre Gavn, idet den gør Luften over Huset ledende, saa at her ikke kan opstaa stærke Spændingsforskelle. Anden elektrisk Virksomhed ved Jordkloden og i Himmelrum- met. Det er ikke blot under Tordenvejr, at der virker elektriske Fig. 239. Elektroskop, der viser Luftelektriciteten. Kræfter i Jordens Atmosfære. Man kunde vise dette ved det i Fig. 239 fremstillede Elek- troskop, hvis Blade er anbragt mellem to jord- forbundne Metalkugler og befæstet til en lodret Stang, der foroven ender i en fin Spids. Dersom man en Dag, da det er klart og skyfrit Vejr, an- bringer dette Apparat ude paa fri Mark, vil man i Almindelighed se Bladene gøre et Udslag; og som oftest vil det vise sig, at de er positiv elek- triske. Dette kunde forklares derved, at Jordklo- den var negativ elektrisk og derfor i Stangen frembragte en elektrisk Fordeling, hvorved Bla- dene blev positiv elektriske, medens Spidsen blev negativ elektrisk. Fra Spidsen vil der da gaa ne- gativ Elektricitet (Elektroner) ud i Luften. Denne Elektricitetsudveksling mellem Luften og Elek- troskopet foregaar imidlertid langt lettere, naar man i Stedet for en Spids anvender en bræn- dende Væge eller en lille Genstand, med laclium holdigt eller andet straalevirksomt Stof; thi Flammen ellei Straa e stoffet gør som tidligere anført Luften ledende. >>Udjævneren<-, son- den brændende Væge eller Genstanden med Straalestoffet ofte kaldes, kunde befæstes paa Toppen af Stangen i Fig. 239; men i Reglen an bringes Udjævneren et eller andet Sted i Luften befæstet ti en iso e