Gødningslæren og Sædskiftet

91 medføre Ulemper. I et lukket Møddinghus er man fuld- stændig Herre over Gødningens Opbevaring, hvorledes end Vejret er; det kan tillige anvendes til Oplagsplads for Strø- else, Fjer kreaturerne kan holdes inde deri, naar man ikke vil have dem ude, Kalve og Smaagrise kan tumle om derinde, naar der anvendes nogenlunde med Halmstrøelse, og anven- des der rigeligt heraf, kan Faarene udmærket have deres Ophold derinde, dog ikke i Lemmetiden; at Dyrene træder Møddingen fast sammen, gjør dens Opbevaring saa meget bedre. — Den tidligere Frygt for. at Træværket hurtigt vil raadne i et Møddinghus, og især naar det er helt lukket, har vist sig fuldstændig ugrundet, naar man blot sørger for — hvad man bør over for enhver Mødding, — at den ikke kommer i nogen egentlig Gjæring. Træværket i et Mød- dinghus vil da være lige saa holdbart som i en Ladebygning. G-ød ningens Pleje under Opbevaringen. Et godt Møddingsted, aabent eller under Tag. med Ajlebeholder osv., har navnlig til Opgave at forhindre Gød- ningsspild ved Udvaskning. Gødningens Pleje i Mødding- sted og Beholder gaar derimod ud paa at hindre Spild ved Fordampning, altsaa Tab af Ammoniak og Svind i Rumfang. Som bekjendt er det Gødningens Natur, naar den ligger i en Dynge, at tage Varme eller komme i G-jæring, hvorunder dens organiske Forbindelser kommer i Omsætning. Aarsagen hertil er, at Luften, der indeholder Bakterier, trænger ind i Gødningen, og i denne finder Bakterierne den fornødne Næring og øvrige Livsbetingelser. Under deres Vækst og Formering fremkalder de alle de Omsætninger i Gødningen, som vi kalder Gjæring eller Forraadnelse, hvorunder de kvælstofholdige Stoffer mere eller mindre om- dannes til Ammoniak (kulsurt Ammon) og de kvælstoffri til Muldstoffer, idet der under Dannelsen af disse For- bindelser ogsaa dannes en Del Kulsyre og Vanddampe, der damper over i Luften (s. S. 71). — Kan Luften holdes fuldstændig ude fra Gødningen, kommer den ikke i Gjæring, hvor længe den end ligger, og har den rigelig Adgang, kommer G-jæringen hurtig og gaar rask for sig. Gødningens Beskaffenhed og Indhold har dog ogsaa megen Indflydelse