Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
svinder Gødningen ikke i Rumfang og lider rimeligvis intet
eller kun et ubetydeligt Tab ved Fordampning af Ammoniak.
Dog bør vi have Opmærksomheden henvendt paa Indstrø-
gødningen, men navnlig bør vi sørge for at have vore Mød-
dinger vel beskyttede imod Luften og Vejrliget.
Ogsaa Urinen eller Ajlen trænger til Pleje under dens
Opbevaring i Beholderen. Den er nemlig meget let gjærende,
især i den varmere Aarstid, og den danner da en Mængde
Ammoniak, som har megen Tilbøjelighed til at gaa bort fra
Beholderen ved Fordampning. Der er ingen Tvivl om,
uden at der er stor Fare for Tab af Kvælstof ad denne
Vej. For at forebygge dette Tab gjør man, hvad man kan,
for at Urinen ikke skal komme i nogen synderlig Gjæring,
og dette sker dels ved at forhindre Luftskifte i Beholderen
over Vandet, og dels ved ikke at lade Luften i Beholderen
opvarmes stærkt af Solen. Begge Dele opnaas lettest, naar
Beholderen, som før nævnt, (lækkes fuldstændigt tæt til af
Halm i Form af en lille Stak, eller paa en mindre Beholder
af et tæt Bræddedæk. Sættes der derimod et lille Tagdække
over den af Spaan eller Pap og med Trækaabninger, vil
der stadig fremkomme et Skifte og en Opvarmning af Luften
i Beholderen. — Efter tyske Forsøg hindres Fordampning
af Ammoniak fra Ajlen i Beholderen ved at lade et 2 Tmr.
tykt Lag Olje, der kan være af simpleste Slags, staa oven
paa Ajlen. Oljelaget kan benyttes i flere Aar.
Da navnlig Urinen let omsættes til Ammoniak eller
rettere til kulsurt Ammon, saa vel i Staldene som i
Møddingstedet og i Ajlebeholderen, har man, hvor man ikke
ved Anvendelse af Tørvestrøelse kan fastholde den, søgt at
benytte kemiske Tilsætninger, som kunde bringe Ammoniaken
til at danne Forbindelser, der ikke fordamper. Man har
saaledes foreslaaet at blande Urinen eller Ajlen i Beholderen
med Svovlsyre eller Saltsyre, der begge vilde binde Ammo-
niaken ■ men den første fremkalder en vel stærk Opvarmning
deraf, og den sidste er vel kostbar. Ligeledes har man
foreslaaet og til Dels paabegyndt i Praksis daglig at strø
1 å 2 Pd. Gibs, Superfosfat-Gibs eller Kainit pr. Dyr i