Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
100 svinder Gødningen ikke i Rumfang og lider rimeligvis intet eller kun et ubetydeligt Tab ved Fordampning af Ammoniak. Dog bør vi have Opmærksomheden henvendt paa Indstrø- gødningen, men navnlig bør vi sørge for at have vore Mød- dinger vel beskyttede imod Luften og Vejrliget. Ogsaa Urinen eller Ajlen trænger til Pleje under dens Opbevaring i Beholderen. Den er nemlig meget let gjærende, især i den varmere Aarstid, og den danner da en Mængde Ammoniak, som har megen Tilbøjelighed til at gaa bort fra Beholderen ved Fordampning. Der er ingen Tvivl om, uden at der er stor Fare for Tab af Kvælstof ad denne Vej. For at forebygge dette Tab gjør man, hvad man kan, for at Urinen ikke skal komme i nogen synderlig Gjæring, og dette sker dels ved at forhindre Luftskifte i Beholderen over Vandet, og dels ved ikke at lade Luften i Beholderen opvarmes stærkt af Solen. Begge Dele opnaas lettest, naar Beholderen, som før nævnt, (lækkes fuldstændigt tæt til af Halm i Form af en lille Stak, eller paa en mindre Beholder af et tæt Bræddedæk. Sættes der derimod et lille Tagdække over den af Spaan eller Pap og med Trækaabninger, vil der stadig fremkomme et Skifte og en Opvarmning af Luften i Beholderen. — Efter tyske Forsøg hindres Fordampning af Ammoniak fra Ajlen i Beholderen ved at lade et 2 Tmr. tykt Lag Olje, der kan være af simpleste Slags, staa oven paa Ajlen. Oljelaget kan benyttes i flere Aar. Da navnlig Urinen let omsættes til Ammoniak eller rettere til kulsurt Ammon, saa vel i Staldene som i Møddingstedet og i Ajlebeholderen, har man, hvor man ikke ved Anvendelse af Tørvestrøelse kan fastholde den, søgt at benytte kemiske Tilsætninger, som kunde bringe Ammoniaken til at danne Forbindelser, der ikke fordamper. Man har saaledes foreslaaet at blande Urinen eller Ajlen i Beholderen med Svovlsyre eller Saltsyre, der begge vilde binde Ammo- niaken ■ men den første fremkalder en vel stærk Opvarmning deraf, og den sidste er vel kostbar. Ligeledes har man foreslaaet og til Dels paabegyndt i Praksis daglig at strø 1 å 2 Pd. Gibs, Superfosfat-Gibs eller Kainit pr. Dyr i