Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
102 bringe ud paa og i Jorden. Dette falder jo ganske godt sammen med hidtil værende Praksis i Landets gode Egne, idet man her er kommet ind paa at tømme Møddingstedet saa ofte som mulig for at faa Gødningen i nogenlunde frisk Tilstand ud paa Jorden. Ganske vist kjøres Gødningen nærmest saa hurtig ud, fordi Møddingstedet er slet og for at faa Arbej- det bedre fordelt, men Resultatet er alligevel, at Gødningen bringes ud i temmelig frisk Tilstand, og de fleste mener tillige, at slig Gødning virker heldigst. Dette er ogsaa fuld- stændigt rigtig, naar den iøvrigt anvendes paa retteMaade. Men man lægger noget mere ind i den nævnte ofte gjentagne Gødningsudbringelse, nemlig, at frisk Gødning, liggende paa eller i Jorden, er sikret imod Spild paa alle lerede og muldede Jorder, at den med andre Ord opbevares bedre i Jorden end i Møddingstedet, hvad enten dette er daarligt eller godt. Denne Opfattelse har vi faaet fra England, hvor den er meget anset og for Resten ogsaa er ganske god i Praksis; men hos os har den nærmest kun gjort Skade, fordi vi alt for meget har fulgt Englænderne i Blinde. Thi naar man i England kjører Gødning ud hele Vinteren igjennem, saa ofte Vejret tillader det, har vi overset, at de tillige gøder saa at sige direkte til Afgrøderne, der da hurtig kan begynde at benytte Gødningen, idet Vejrliget i England tillader Saaning af Hvede til langt ind i Novem- ber og igjen kan fortsættes i Februar, og i hvert Fald kan man i England pløje Gødningen ned saa at sige til enhver Tid om Vinteren. Naar vi derimod bringer Gødningen ud om Vinteren, kan vi ikke gøde direkte til nogen Afgrøde, ja ikke en Gang faa Gødningen pløjet ned, før Foraaret kommer. Ved at bringe Gødningen ud sildig om Efteraaret eller i Vinterens Løb varer det Here Maaneder eller ’/g Aar, inden Vaarafgrøderne kommer og kan tage den i Brug, og gødes der til Helbrak om Vinteren, varer det 3/4— 1 Aar, inden Vintersæden faar Nytte deraf. Spørgsmaalet er da, om Gødningen i saa lang en Ventetid ligger vel gjemt paa og i Jorden. Det er en Selvfølge, at Gødningen kan ligge lige saa vel eller endog bedre beskyttet imod Tab i leret og muldet Jord som i et daarligt, aabent Møddingsted, hvori man ikke opsamler Urinen og Ajlen. Men hermed er jo