Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
bringe ud paa og i Jorden. Dette falder jo ganske godt sammen
med hidtil værende Praksis i Landets gode Egne, idet man
her er kommet ind paa at tømme Møddingstedet saa ofte
som mulig for at faa Gødningen i nogenlunde frisk Tilstand
ud paa Jorden. Ganske vist kjøres Gødningen nærmest saa
hurtig ud, fordi Møddingstedet er slet og for at faa Arbej-
det bedre fordelt, men Resultatet er alligevel, at Gødningen
bringes ud i temmelig frisk Tilstand, og de fleste mener
tillige, at slig Gødning virker heldigst. Dette er ogsaa fuld-
stændigt rigtig, naar den iøvrigt anvendes paa retteMaade. Men
man lægger noget mere ind i den nævnte ofte gjentagne
Gødningsudbringelse, nemlig, at frisk Gødning, liggende paa
eller i Jorden, er sikret imod Spild paa alle lerede og
muldede Jorder, at den med andre Ord opbevares bedre i
Jorden end i Møddingstedet, hvad enten dette er daarligt
eller godt. Denne Opfattelse har vi faaet fra England, hvor
den er meget anset og for Resten ogsaa er ganske god i
Praksis; men hos os har den nærmest kun gjort Skade,
fordi vi alt for meget har fulgt Englænderne i Blinde. Thi
naar man i England kjører Gødning ud hele Vinteren
igjennem, saa ofte Vejret tillader det, har vi overset, at de
tillige gøder saa at sige direkte til Afgrøderne, der
da hurtig kan begynde at benytte Gødningen, idet Vejrliget
i England tillader Saaning af Hvede til langt ind i Novem-
ber og igjen kan fortsættes i Februar, og i hvert Fald kan
man i England pløje Gødningen ned saa at sige til enhver
Tid om Vinteren. Naar vi derimod bringer Gødningen ud
om Vinteren, kan vi ikke gøde direkte til nogen Afgrøde,
ja ikke en Gang faa Gødningen pløjet ned, før Foraaret
kommer. Ved at bringe Gødningen ud sildig om Efteraaret
eller i Vinterens Løb varer det Here Maaneder eller ’/g Aar,
inden Vaarafgrøderne kommer og kan tage den i Brug, og
gødes der til Helbrak om Vinteren, varer det 3/4— 1 Aar,
inden Vintersæden faar Nytte deraf. Spørgsmaalet er da,
om Gødningen i saa lang en Ventetid ligger vel gjemt paa
og i Jorden.
Det er en Selvfølge, at Gødningen kan ligge lige saa
vel eller endog bedre beskyttet imod Tab i leret og
muldet Jord som i et daarligt, aabent Møddingsted, hvori
man ikke opsamler Urinen og Ajlen. Men hermed er jo