Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
ikke givet, at Gødningen ude i Jorden er sikret imod Tab.
Enhver ved, at man ikke tør betro Sandjord hverken frisk
eller gjæret Gødning, før Afgrøden skal saas, da den i saa-
dan Jord lader sig udvaske af Jordvandet eller kommer i
Gjæring og danner Ammoniak, som da mere eller mindre
fordamper. Man kan med Rette have større Tillid til
lerede og muldede Jorder, men de er dog langt fra paalide-
lige. Vandet bevæger sig ganske vist langsomt i dem, og
de har tillige en betydelig Absorbtionsevne; men i vandrige
Vintre, og dem har vi jo flest af, opfyldes Jorden dog saa
stærkt af Vand, at Gødningen, selv om den er nedfældet,
absolut paavirkes stærkt deraf og opløses deri, og det ikke
blot de ikke absorberede, men ogsaa en Del af de absor-
berede Stoffer (s. S. 54), som da følger med Vandet og
spildes. Og da den friske Gødnings Æggehvide for en stor
Del er opløselig og Urinstofferne alle er opløselige, men
ingen af dem absorberes i nogen Slags Jord, vil det forstaas.
at Vandet ogsaa kan føre disse Stoffer bort fra Jorden.
Ligger Gødningen unedfældet oven paa Jorden, kan Spildet
følgelig blive endnu større, idet det rindende Vand, navnlig
under hæftige Tøbrud og paa frossen Jord, da ikke blot
opløser, men tillige mekanisk river den med sig bort. Dette
er saa øjensynligt, at det let sos, hvorfor man ogsaa helst
undgaar at bringe Gødningen ud paa bakket Jord, naar
den ikke kan piøjes ned med det samme. Derimod ses
Vandets opløsende Virksomhed i Jorden ikke, og hvad man
ikke umiddelbart kan se, medtages ikke af almindelig Praksis
i Beregningen. Men efter det foran oplyste bør der ingen
Tvivl være om, at nedfældet Gødning ogsaa mere eller
mindre lader sig udvaske af Vandet om Vinteren, ugjæret
Gødning dog mindre end gjæret, da den sidste er mere op-
løselig end den første.
Resultatet heraf er, at det kan være rigtigt at bringe
Gødningen ud paa gode, ikke bakkede Jorder om Vinteren,
hvor man ikke endnu kan opsamle og opbevare den uden et
større Spild hjemme. Men det bedste er at have et godt
Møddingsted med tilhørende Beholder, hvori man opbevarer
Gødningen, uden at den kommer i Gjæring, og saa lade den
blive deri i den egentlige Vintertid, thi dels er der da ikke
den mindste Brug for den ude i Marken, og dels ligger den