Gødningslæren og Sædskiftet

103 ikke givet, at Gødningen ude i Jorden er sikret imod Tab. Enhver ved, at man ikke tør betro Sandjord hverken frisk eller gjæret Gødning, før Afgrøden skal saas, da den i saa- dan Jord lader sig udvaske af Jordvandet eller kommer i Gjæring og danner Ammoniak, som da mere eller mindre fordamper. Man kan med Rette have større Tillid til lerede og muldede Jorder, men de er dog langt fra paalide- lige. Vandet bevæger sig ganske vist langsomt i dem, og de har tillige en betydelig Absorbtionsevne; men i vandrige Vintre, og dem har vi jo flest af, opfyldes Jorden dog saa stærkt af Vand, at Gødningen, selv om den er nedfældet, absolut paavirkes stærkt deraf og opløses deri, og det ikke blot de ikke absorberede, men ogsaa en Del af de absor- berede Stoffer (s. S. 54), som da følger med Vandet og spildes. Og da den friske Gødnings Æggehvide for en stor Del er opløselig og Urinstofferne alle er opløselige, men ingen af dem absorberes i nogen Slags Jord, vil det forstaas. at Vandet ogsaa kan føre disse Stoffer bort fra Jorden. Ligger Gødningen unedfældet oven paa Jorden, kan Spildet følgelig blive endnu større, idet det rindende Vand, navnlig under hæftige Tøbrud og paa frossen Jord, da ikke blot opløser, men tillige mekanisk river den med sig bort. Dette er saa øjensynligt, at det let sos, hvorfor man ogsaa helst undgaar at bringe Gødningen ud paa bakket Jord, naar den ikke kan piøjes ned med det samme. Derimod ses Vandets opløsende Virksomhed i Jorden ikke, og hvad man ikke umiddelbart kan se, medtages ikke af almindelig Praksis i Beregningen. Men efter det foran oplyste bør der ingen Tvivl være om, at nedfældet Gødning ogsaa mere eller mindre lader sig udvaske af Vandet om Vinteren, ugjæret Gødning dog mindre end gjæret, da den sidste er mere op- løselig end den første. Resultatet heraf er, at det kan være rigtigt at bringe Gødningen ud paa gode, ikke bakkede Jorder om Vinteren, hvor man ikke endnu kan opsamle og opbevare den uden et større Spild hjemme. Men det bedste er at have et godt Møddingsted med tilhørende Beholder, hvori man opbevarer Gødningen, uden at den kommer i Gjæring, og saa lade den blive deri i den egentlige Vintertid, thi dels er der da ikke den mindste Brug for den ude i Marken, og dels ligger den