Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
langt anderledes vel beskyttet imod Tab i Møddingstedet end ude i og navnlig ude paa Jorden. For Ammoniakens Vedkommende stoler man iøvrigt paa, at den absorberes sikkert af alle bedre Jorder, og af den Grund gjør det ikke noget, om Gødningen bringes ud i Jorden og omsættes deri, længe før Afgrøderne kommer og kan tage den i Brug. Dette træder tydeligst frem, hvor man gøder Jorden under Helbrak til 1. eller 2. Pløjning. Men man tænker ikke paa, at Ammoniaken under en god Helbrakning af Jorden omdannes til Salpetersyre, som selv den bedste Jord ikke kan absorbere. Og da Vinter- sæden langt fra om Efteraaret kan benytte al den i Jorden til Stede værende Salpetersyre, vil den Del deraf, som da ikke benyttes, væsentlig lade sig udvaske af Vandet om Vinteren og spildes. Selv om man ikke udbringer Gødnin- gen før til Helbrakkens 3. og Halvbrakkens 2. Pløjning, altsaa i sidste Halvdel af Juli, vil der dannes en saa stor Mængde Salpetersyre, at Vintersæden om Efteraaret kun kan benytte en Del deraf, og Vandet vil tla bortføre Resten. Salpetersyredannelsen foregaar nemlig livligst i varm, fugtig Jord, men disse Egenskaber har Jorden netop i August og September. For at undgaa Tab af Salpetersyre paa den nævnte Maade er der nærmest kun en Vej at gaa, nemlig ikke at gøde til Vintersæd, før denne skal saas, en Frem- gangsmaade, som er gammel og vel kjendt i flere vestjyske Egne og nu ogsaa forsøges med Held rundt om i Landet. Navnlig til Rug har den staaet sin Prøve, mens den egner sig mindre godt til Hvede eller rettere til udpræget Hvede- jord, da denne er saa stærkt leret, at Gødskning umiddel- bart til sidste Pløjning let medfører, at Jorden bliver ube- kvem derved. Efter de foreliggende Erfaringer at dømme kan man direkte til Rug nøjes med at anvende 2/3 af den Staldgødning, som bør anvendes, naar den bringes ud i Vinterens eller Foraarets Løb paa Brakjorden, og dette vil igjen sige, at der ved den tidlige Gødskning spildes omtrent % af Gødningens Kvælstofnæring ved Udvaskning. Et lig- nende Spild vil ogsaa komme frem, naar man straks efter Høst, først i September, lægger Gødning ud i Jorden til næste Aars Vaarkorn eller Roer og især, hvis den har gjæret i Møddingstedet. Kan man blot opbevare Gødningen