Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
105 * nogenlunde uden Spild i Møddingstedet, staar man sig ved, naar den endelig skal bringes ud om Efteraaret til Vaaraf- grøder, at opsætte dette saa længe som mulig, da Salpeter- syredannelsen formindskes, jo køligere det bliver, og ophører helt, naar Jordvarmen gaar ned under 5° C. At der let kan spildes Gødning paa Sandjorder, er jo alle enige om, men at der ogsaa kan spildes en Del deraf paa gode Jorder, maa efter det nu oplyste være os lige saa klart. Og da man i de fleste Landbrug spilder Gødning i Stalden, Møddingstedet og i Marken, er det ikke underligt, at den ved den kraftige Fodring frembragte Gødning gjør langt mindre Nytte over for Afgrøderne end forventet. Som godt er, er det ikke Gødningens Skyld, thi den er god nok. Skylden for dens for ringe Virkninger paa Afgrøderne maa alene tilskrives Landmændene. Disse maa lære at undgaa større Spild af den, men dette gjælder fuldt saa meget ude i Marken som i Stald og Møddingsted. Inden vi nærmere gaar over til at paavise, hvorledes man bedst undgaa? Gødningspild i Marken og samtidig kan sørge for, at Afgrøderne kan benytte Gødningen stærkt og hurtigt, maa vi gjøre opmærksom paa, at det Gødnings- spild, som foran er omtalt, alene fremkommer ved Udvask- ning. Der er megen Grund til at fremhæve dette, thi Spildet i Marken sker navnlig ved Udvaskning og kun lidt eller slet ikke ved Fordampning. Frisk Gødning indeholder nem- lig kun Spor af Ammoniak, og selv nogenlunde gjæret Gød- ning har kun en mindre Del af sit Kvælstof i Form af Am- moniak, som endda væsentlig findes absorberet af Gødningens Aluldstoffer og især, naar den er blandet med Tørvejord. Fra fast Gødning kan der følgelig ikke fordampe ret megen Ammoniak, hvorimod dette kan ske fra Urin, dersom den under Uclbringelsen ikke straks synker i Jorden. Ganske vist lugter ogsaa fast Gødning stærkt, naar den ligger spredt paa Marken, eller naar den omsættes vel hurtig i tør og varm muldfattig Sandjord; men denne Lugt skyldes ikke alene Ammoniak, men ogsaa Svovlbrinte og andre stærkt lugtende Stoffer. Gødningens stærke Lugt under de nævnte Forhold er ikke noget Bevis for, at der fordamper megen Ammoniak, men noget vil der naturligvis spildes paa denne