Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
106 Maade, kun ikke nær saa meget, som man almindeligt antager. Det er allerede blevet paavist, at man for at indskrænke G-ødningsspildet ude i Marken, bør anvende Gødningen i s a a frisk Tilstand som mulig, men da ogsaa frisk Gødning er udsat for Spild ude i og paa Jorden, bør der som Regel gødes umiddelbart til Afgrøderne og ikke som hidtil gjærne et halvt Aar, før de saas. Denne Kegel følges jo ogsaa paa Sandjorder, men den fortjener lige saa fuldt at benyttes paa alle andre Slags Jorder. Det maa staa os klart, at vi skal gøde til Afgrøderne og ikke til selve Jorden for at faa den fuldeste Nytte af Gødningen. Jorden paavirkes ganske vist ogsaa af Gødningen og ofte meget heldigt, hvilket i høj Grad kan fremme dens fysiske Frugtbarhed, d. e. dens Porøsitet, Muldethed, Varme og vandholdende Evne, som er en Betingelse for, at Afgrøderne kan optage Plantenæringen bedst mulig (s. S. 9, 17 — 18 og 23—24). Hvor stor Betydning end Gødningen har i saa. Henseende, er det dog endnu mere vigtigt, at der i Jorden findes rigelig Næring til Afgrøderne. Men, som vi har set, er Jorden ikke det sikreste Magasin at gjemme Gødningen i, tværtimod, idet dens opløselige Stoffer navnlig staar i Fare for at lade sig udvaske og, om Jorden gødes en Tid, før Af- grøderne kommer, da ikke længere er til Stede deri. Det forslaar da ikke, at Jorden iøvrigt er nok saa bekvem, thi Afgrødernes Ernæring bliver da let ufuldstændig, og den spildte Gødning faar man i hvert Fald intet Udbytte at. Saa længe Jorden var naturlig frugtbar, mærkede man ikke Følgerne af det Gødningsspild, der fremkommer imellem Gødningens Udbringelse og den Tid, det varer, inden Af- grøderne kommer i Vækst; men nu mærkes det paa alle Slags Jorder, og dermed er det ogsaa nødvendigt at fore- bygge dette Tab saa vidt mulig. Forebyggelsen heraf kan imidlertid kun ske ved, at Jordens Gødskning og dens Besaaning maa følges ad, thi da kan Afgrøderne op- tage den Del af Gødningen, som ellers er udsat for at ud- vaskes, og trives vel derved. Afgrøden vil da heller ikke udpine Jorden saa stærkt for de efterfølgende Afgrøder, eller Gødningen vil med andre Ord kunne strække bedre til og virke længere end ellers.