Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
113 den opløste Del deraf føres da med Vandet ned i Jorden, hvor Bunkerne ligger, hvorved disse Pletter gødes langt kraftigere, end hvor den øvrige Gødning kommer, — et sik- kert Bevis paa, at Gødningens opløselige Del er den værdi- fuldeste. Dernæst bør Gødningen spredes fint, Naar Gød- ningen bringes ud, længe før Jorden besaas, og denne forinden bearbejdes kraftigt gjentagne Gange, kan man nok nøjes med at grovsprede den, da den under Jordens Be- handling findeles og blandes dermed, men jo mere umiddelbart Gødningen bringes ud til selve Afgrøderne, kort før de saas, des nødvendigere er det, at den spredes fint og jævnt, thi dette er Betingelsen for, at den kan blive blandet ordentlig med Jorden og Afgrødernes Rødder finde den over alt. En omhyggelig Spredning af (rødningen vinder ogsaa, mere og mere Indgang, og paa Sandjorder har den altid været i Brug, da den i grovspredt Tilstand vilde aabne Jorden for meget og fremkalde Udtørring samt maaske komme i for rask Gjæring og lide Tab af Ammoniak, selv om den er nedfældet. Maaden, hvorpaa Gødningen helst bør nedfældes, hører til de omstridte Æmner. Man kan let blive enig om. at det bøi ske paa en saadan Maade, at (rødningen derved bedst mulig beskyttes imod Tab og tillige mest fuldstændig kan komme Afgrøderne til gode, men i Praksis er det meget vanskeligt at afgjøre, hvorledes man under de forskjellige Forhold bør forholde sig for at naa begge Dele. Det maa imidleitid være klart, at (rødningen^ naar den anvendes direkte til Afgrøderne, som Regel bør nedfældes let eller grundt, thi Gødningen skal da straks ernære Afgrøderne og maa følgelig ikke ligge saa dybt, at Planterødders ikke kan naa den. Som allerede omtalt (s. S. 24) er en Ned- fældning med Harve ogsaa af den Grund i mange Tilfælde at anbefale, og enkelte Erfaringer synes endog at tyde paa. at en Nedfældning med Skrælleplov af Gødning og Sæde- korn under ét kan være heldig. Desuden vil Regnen, der kommer, i de fleste Tilfælde vaske den opløselige Del af Gødningen dybere ned, navnlig i Sandbund. Man.har imid- lertid en almindelig Frygt for, at Gødning, nedfældet til en ringe Dybde, let vil lide et større Tab ved Fordampning. Er den blandet med Tørvejord, fastholder denne Ammoniaken 8