Gødningslæren og Sædskiftet

112 rigeligt med Urin, som da for en Del følger med og yder et let tilgængeligt Tilskud af Kvælstof og Kali, — eller man kan bringe Urin ud til Roerne for sig, lige før de saas eller efter at de er komne op; ogsaa til Kartofler synes Urin at kunne bruges med stor Nytte paa denne Maade. I Forbindelse med, hvad der foran er antydet omFor- skjellen paa Gødning, som indeholder al Urinen eller dog det meste deraf, og Gødning, der kun indeholder lidt eller slet ingen Urin, er der Anledning til at omtale, hvor vidt det i det hele taget er det heldigste for Gødningens Anven- delse og dens Nyttevirkning, om den første eller den sidste Siags haves til Raadighed. Det er naturligvis vanskeligt at sige noget afgjørende derom, men saa meget synes Erfarin- gerne at vidne om, at begge Slags Gødning kan give et godt Resultat, og meget tyder endog paa, at Staldgødning, der er delt mere eller mindre i fast Gødning og Urin hver for sig, maaske, naar begge Dele anvendes paa rette Maade, Tid og Sted, vil kunne give et fuldt saa godt økonomisk Udbytte som den samlede Gødning under et. Til alle Jorder, som trænger til at faa et forøget Indhold af Muld, maa det dog indtil videre anbefales at blande Gødningen med saa megen Tørvestrøelse som muligt, selv om der derved ingen Urin eller Ajle bliver at anvende som en selvstændig Gød- ning. Der kunde være Grund til at omtale den faste Gød- nings nærmere Benyttelse til de forskjellige Afgrøder. Imid- lertid vil en saadan Redegjørelse nok saa naturlig kunne ske under Omtalen at Sædskiftet og Dyrkningen af de en- kelte Afgrøder. Vi skal derfor her indskrænke os til at omtale dens Anvendelse i Almindelighed. Til hvilken Tid end Staldgødningen bringes ud, om den er frisk eller har gjæret, bør den ubetinget spredes straks. For det første er Gødningen lettest at sprede, inden den tørres, da den, hvis dette sker, klæber sammen, og for det andet er det i Here Henseender misligt at lade Gødningen ligge uspredt en Tid. I den varmere Tid af Aaret kommer den da let i en stærk Gjæring, hvorunder Ammoniaken, saa løst og aabent som Gødningen Hgger, for en stor Del vil fordampe, og til enhver Aarstid vil uspredt Gødning, om der kommer en stærkere Regn, udvaskes og