Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
ud paa Jorden sidst paa Vinteren til Vaarafgrøder. Naar
den da ligger hen i spredt Tilstand i nogle Uger, inden den
fældes ned, vil den dels hindre Jorden i at danne Skorpe,
hvorved den holder sig eller bliver mere bekvem, og dels vil
Regnen vaske Gødningens opløselige Stoffer ned i Jordskor-
pen, hvori de fordeles langt finere end ved almindelig Ned-
fældning. Afgrøden vil følgelig faa baade bekvem og kraftig
Jord at vokse i og kan altsaa trives godt. Denne Gødsk-
ningsmaade hører dog kun hjemme paa lerede Jorder, som
ikke er bakkede.
Endnu skal sluttelig nævnes, at fast Staldgødning ogsaa
kan anvendes oven paa en Afgrøde uden at nedfældes. En
saadan Anvendelse af Gødningen egner sig dog vistnok kun
til vedvarende Græs, men dertil viser den sig ogsaa meget
god. Gødningen, der ikke maa være videre halmet, bringes
ud paa Græsset i Slutningen af Vinteren, spredes meget
fint og tromles maaske, naar den bliver tør nok dertil.
Regnen vil dog ellers slaa den ned i Græsbunden samt
bringe dens opløselige Stoffer ned i Jorden, hvor Græsset
snart begynder at benytte dem, mens det over Jorden hurtigt
vokser op over den faste Rest, der da snart formulder. Der
bør kun gødes tyndt paa denne Maade.
Urinen.
Urinen er meget forskjellig fra den faste Gødning
baade i Indhold og Virkninger. Den er meget rig paa op-
løste og let omsættelige Kvælstofforbindelser og paa Kali,
men derimod fattig paa Fosforsyre og muldgivende Stoffer.
Den er følgelig i Forhold til den faste Staldgødning en
ensidig Gødning saa vel i Indhold som i dens Virkninger
over for Afgrøderne, og den maa altsaa anvendes anderledes
end den faste Gødning.
Som bekjendt giver Urinen eller Ajlen Afgrøderne en
meget kraftig Udvikling: mange Straa, store Blade og kraf-
tige Rødder med mange Rodhaar, kort sagt en stor Fylde,
men ogsaa let Lejesæd. Dette skyldes Urinens rige, let til-
gængelige Indhold af Kvælstof og Kali, der netop har særlig
Evne til at fremkalde en rig Udvikling af Stængler, Blade
og Rødder. Som Følge heraf egner Urinen sig bedst til
Rodfrugter, Græs og til Dels andet Grønfoder, altsaa til
Afgrøder, der skal give os en stor Mængde saftigt Foder.
8*