Gødningslæren og Sædskiftet

115 ud paa Jorden sidst paa Vinteren til Vaarafgrøder. Naar den da ligger hen i spredt Tilstand i nogle Uger, inden den fældes ned, vil den dels hindre Jorden i at danne Skorpe, hvorved den holder sig eller bliver mere bekvem, og dels vil Regnen vaske Gødningens opløselige Stoffer ned i Jordskor- pen, hvori de fordeles langt finere end ved almindelig Ned- fældning. Afgrøden vil følgelig faa baade bekvem og kraftig Jord at vokse i og kan altsaa trives godt. Denne Gødsk- ningsmaade hører dog kun hjemme paa lerede Jorder, som ikke er bakkede. Endnu skal sluttelig nævnes, at fast Staldgødning ogsaa kan anvendes oven paa en Afgrøde uden at nedfældes. En saadan Anvendelse af Gødningen egner sig dog vistnok kun til vedvarende Græs, men dertil viser den sig ogsaa meget god. Gødningen, der ikke maa være videre halmet, bringes ud paa Græsset i Slutningen af Vinteren, spredes meget fint og tromles maaske, naar den bliver tør nok dertil. Regnen vil dog ellers slaa den ned i Græsbunden samt bringe dens opløselige Stoffer ned i Jorden, hvor Græsset snart begynder at benytte dem, mens det over Jorden hurtigt vokser op over den faste Rest, der da snart formulder. Der bør kun gødes tyndt paa denne Maade. Urinen. Urinen er meget forskjellig fra den faste Gødning baade i Indhold og Virkninger. Den er meget rig paa op- løste og let omsættelige Kvælstofforbindelser og paa Kali, men derimod fattig paa Fosforsyre og muldgivende Stoffer. Den er følgelig i Forhold til den faste Staldgødning en ensidig Gødning saa vel i Indhold som i dens Virkninger over for Afgrøderne, og den maa altsaa anvendes anderledes end den faste Gødning. Som bekjendt giver Urinen eller Ajlen Afgrøderne en meget kraftig Udvikling: mange Straa, store Blade og kraf- tige Rødder med mange Rodhaar, kort sagt en stor Fylde, men ogsaa let Lejesæd. Dette skyldes Urinens rige, let til- gængelige Indhold af Kvælstof og Kali, der netop har særlig Evne til at fremkalde en rig Udvikling af Stængler, Blade og Rødder. Som Følge heraf egner Urinen sig bedst til Rodfrugter, Græs og til Dels andet Grønfoder, altsaa til Afgrøder, der skal give os en stor Mængde saftigt Foder. 8*