Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
Derimod egner den sig mindre godt til Afgrøder, der skal
give moden og god Kjærne; den kan dog benyttes dertil
med Forsigtighed, d. e. ikke anvendes dertil i større Mængde,
end at de i den første Tid af deres Vækst kan komme i en
livlig Udvikling. Faar Urinen Lov til at virke til dem i
længere Tid, busker de sig let saa meget, at de gaar i Leje,
og de kan da vanskeligt modnes og giver for lidt og for
simpel Kjærne. Ogsaa til Roer bør Urinen ikke virke ud
over den første Halvdel af deres Væksttid, da de i modsat
Fald vanskeligt modnes inden Optagningen, giver for megen
Top og ikke holdbare Rødder. Til Græs, der ikke skal
give modent Frø, kan Urinen uden nogen Ulempe virke
under hele dets Vækst. Men som almindelig Regel kan det
dog slaas fast, at Urinen virker med størst Nytte og uden
Ulemper til alle Afgrøder i den første Halvdel af deres
Væksttid.
Da Urinen er rig paa Kvælstof og Kali, men fattig
paa Fosforsyre, er det en Forudsætning for dens rette An-
vendelse, at Jorden enten indeholder tilstrækkelig Fosforsyre
i tilgængelig Form, eller, da dette i Reglen ikke er Tilfæl-
det, at der forud eller samtidig med, Urinen anvendes, tillige
gødes ekstra med fosforsyreholdig Gødning. Paa sandede
og tørveagtige Jorder bør da benyttes Fosfatmel, og paa
gode, lerede Jorder rent Superfosfat, derimod hverken
Benmel eller sur fosforsur Kalk, da disse Gødninger for-
uden Fosforsyre tillige indeholder en Del Kvælstof, som der
ikke er Brug for, naar der anvendes Urin. Navnlig bør
man bruge fosforsyreholdig Gødning sammen med Urin, naar
denne udføres til Kjærneafgrøder, Roer og vedvarende Græs,
mens det er mindre nødvendigt til kortvarigere Græsleje.
Mangler Jorden eller rettere Afgrøderne rigelig Fosforsyre,
vil Urinens Kvælstofnæring ikke komme til fuld Nytte, thi
dels kan den saa ikke altsammen af Afgrøden omsættes til
Æggehvide, og en Del deraf vil da i Form af Salpetersyre
udvaskes, og dels vil Modningen blive mindre god og Af-
grøderne faa et mindre Næringsindhold.
I det Urinen driver Afgrøderne stærkt frem, saa de
faar kraftige Rødder, Stængler og Blade, medfører dette, at
Afgrøderne bliver graadige og faar forøget Evne til at op-
tage Næring. Selv om der gødes stærkt med Urin, kan