Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
denne dog ikke alene afgive Næring nok; den mangler, som
nævnt, næsten aldeles Fosforsyre, men indeholder heller ikke
tilstrækkelig Kalk, Kiselsyre osv., ja selv dens Kvælstof vil
ikke strække til over for Roer og i det hele taget de Afgrøder,
som skal modnes, hvad jo simpelt hen følger af, at Urinen
ikke maa virke direkte til dem uden i deres første Væksttid.
Urinen maa nærmest betragtes som en udmærket Hjælpe-
gødning lige som Latrin og Chilisalpeter; den giver, som
omtalt, Afgrøderne kraftige Blade og Rødder, og dersom
Jorden er nogenlunde frugtbar i Forvejen, vil denne Frugt-
barhed blive taget stærkere i Brug end ellers. Den forøgede
Afgrøde, Urinen fremkalder, skyldes følgelig ikke blot dennes
Indhold af Plantenæring, idet Jorden og tidligere indlemmet
Gødning heri ogsaa maa yde deres Part deraf. Det ses
heraf, at Urinen virker udpinende, men dette er netop en
Dyd ved den, naar man blot ikke glemmer at gøde Jorden godt,
om end ikke samtidig, men for ud og bag efter Urinens
Anvendelse. Den er naturligvis selv en virkelig Gødning,
dog at den tillige giver Afgrøderne en fortrinlig Evne til
ogsaa at optage Næring fra Jorden. Urin vil altsaa komme
til bedst Anvendelse paa Jord, som allerede er i ordentlig
Kraft, mens den strængt taget ikke hører hjemme paa mager
eller udpint Jord.
Da Urinen er flydende, er det et Spørgsmaal, om den
kan benyttes paa alle Slags Jorder, og navnlig kunde man
tvivle paa, om den hører hjemme paa Sandjorder. Erfarin-
gerne lærer os imidlertid, at den ogsaa med god Virkning
kan anvendes derpaa, naar Jorden blot er muldet og i god
Drift; er den derimod muldfattig, holder den saa daarligt
paa Ammoniak og Kali, at den næppe bør gødes med Urin.
Til kær- og tørveagtig Jord med Tilbøjelighed til at give
Lejesæd bør der heller ikke anvendes Urin, da Jorden er
rig nok paa Kvælstofnæring af Naturen. Men med de her
nævnte Undtagelser kan Urinen benyttes med Fordel paa
alle Slags Jorder, dog bør man selvfølgelig huske vel paa,
at den under alle Forhold er udsat for at lide Spild ved
Udvaskning, og at man derfor maa sørge for, at den kan
optages af Afgrøderne saa at sige med det samme, den
bringes ud paa Jorden. At det er lettere at undgaa Spild