Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
af Urin paa leret og muldet Jord end paa sandet og muld-
fattig, er en Selvfølge.
Hvor længe virker Urin som Gødning? Da dens Kvæl-
stofforbindelser hurtigt omsættes og meget let optages af
Afgrøderne eller udvaskes, ligger det i Sagens Natur, at den
direkte virker ganske kort, nemlig kun i 6 å 8 Uger; in-
direkte kan derimod dens Virkning strække sig over en hel
Sommer eller endnu længer. Naar nemlig den uringødede Jord
er i nogenlunde god Kraft, vil det omfattende Rodnet,
Urinen giver Afgrøderne, vedblive at bearbejde Jorden, ogsaa
efter at Urinen er opbrugt som Grødning, og derved vil
Jorden komme til at yde mere Plantenæring til Afgrøden,
end det ellers vilde blive Tilfældet. Og da dernæst saadanne
Afgrøder efterlader en større Masse af Rod- og Stublevninger,
end der ellers vilde komme frem, vil disse give den efterfølgende
Afgrøde saa heldige Betingelser at vokse under, at det kan
se ud, som om Urinen virkede i aarvis.
Under Urinens Udbringelse i Marken er det naturligvis
af den største Betydning, at den spredes jævnt. Som Regel
bringes den jo ud i Tønder, og det bedste Spredningsapparat,
som kan anbringes derpaa til Urinens Fordeling, er den
saakaldte Ajlespreder, et bøjet 2 Tmr. vidt Jærnrør med
en sleben Klap, som i lukket Tilstand hindrer Urinen fra
at løbe ud, men som ved at aabnes indtager en saadan Stil-
ling, at Urinen meget regelmæssigt spredes ud til en Bredde
af omtr. 2 Al.
Urinen bør fortrinsvis anvendes til Græs og Rod-
frugter, da disse Afgrøder særlig sætter Pris derpaa og
forniaar at bruge den fuldstændig. Hvad først dens An-
vendelse til Græs angaar, kan den enten ske til Græsmarken
i Sædskiftet, til vedvarende Græs eller til Eng, som ikke
overrisles. I Græsmarken er der foruden Græs ogsaa Kløver,
men denne synes ikke at tage videre Nytte af Urinen, hvad
ogsaa er rimeligt nok, da den hører til de Afgrøder, som
ikke bryder sig om frisk tilført Kvælstofnæring, mens Græs-
serne sætter den allerstørste Pris derpaa. Naar man derfor
gøder en Græsmark, hvori der findes baade Kløver og Græs,
med Urin, vil det sidste fortrinsvis nyde Gavn deraf, men
Følgen heraf kan da let blive, at Græsset busker sig saa
stærkt og vokser saa rask i Højden, at Kløveren ikke kan