Gødningslæren og Sædskiftet

118 af Urin paa leret og muldet Jord end paa sandet og muld- fattig, er en Selvfølge. Hvor længe virker Urin som Gødning? Da dens Kvæl- stofforbindelser hurtigt omsættes og meget let optages af Afgrøderne eller udvaskes, ligger det i Sagens Natur, at den direkte virker ganske kort, nemlig kun i 6 å 8 Uger; in- direkte kan derimod dens Virkning strække sig over en hel Sommer eller endnu længer. Naar nemlig den uringødede Jord er i nogenlunde god Kraft, vil det omfattende Rodnet, Urinen giver Afgrøderne, vedblive at bearbejde Jorden, ogsaa efter at Urinen er opbrugt som Grødning, og derved vil Jorden komme til at yde mere Plantenæring til Afgrøden, end det ellers vilde blive Tilfældet. Og da dernæst saadanne Afgrøder efterlader en større Masse af Rod- og Stublevninger, end der ellers vilde komme frem, vil disse give den efterfølgende Afgrøde saa heldige Betingelser at vokse under, at det kan se ud, som om Urinen virkede i aarvis. Under Urinens Udbringelse i Marken er det naturligvis af den største Betydning, at den spredes jævnt. Som Regel bringes den jo ud i Tønder, og det bedste Spredningsapparat, som kan anbringes derpaa til Urinens Fordeling, er den saakaldte Ajlespreder, et bøjet 2 Tmr. vidt Jærnrør med en sleben Klap, som i lukket Tilstand hindrer Urinen fra at løbe ud, men som ved at aabnes indtager en saadan Stil- ling, at Urinen meget regelmæssigt spredes ud til en Bredde af omtr. 2 Al. Urinen bør fortrinsvis anvendes til Græs og Rod- frugter, da disse Afgrøder særlig sætter Pris derpaa og forniaar at bruge den fuldstændig. Hvad først dens An- vendelse til Græs angaar, kan den enten ske til Græsmarken i Sædskiftet, til vedvarende Græs eller til Eng, som ikke overrisles. I Græsmarken er der foruden Græs ogsaa Kløver, men denne synes ikke at tage videre Nytte af Urinen, hvad ogsaa er rimeligt nok, da den hører til de Afgrøder, som ikke bryder sig om frisk tilført Kvælstofnæring, mens Græs- serne sætter den allerstørste Pris derpaa. Naar man derfor gøder en Græsmark, hvori der findes baade Kløver og Græs, med Urin, vil det sidste fortrinsvis nyde Gavn deraf, men Følgen heraf kan da let blive, at Græsset busker sig saa stærkt og vokser saa rask i Højden, at Kløveren ikke kan