Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
155 udskilles deraf, inden den svovlsure Ammoniak blandes med Superfosfaterne, hvilken Blanding foretages rent mekanisk. Til at begynde med fremstilledes kun et Ammoniak- Superfosfat, nemlig svarende til opløst Peru-Guano i Indhold af Værdistoffer. Men da Afsætningen deraf gik rask for sig, og Landmændene snart ønskede lignende Gødninger af et andet Blandingsforhold til Brug for Byg og Havre, bliver der nu fremstillet og anvendt en hel Række Ammoniak-Super- fosfater, hvoraf de vigtigste er følgende: Ren Ammoniak Opl. Fosforsyre. Ammoniak-Superfosfat Nr. 1 . 10 pCt. 9 pCt. do. Nr. 2 8 — 12 — do. Nr. 3 5 — 16 — do. Nr. 4 4 — 15 — do. Nr. 5 3 — 17 — do. (= opl. Peru-Guano) . 8 — 9 — Da disse Gødninger indeholder de samme 2 Værdistoffer som Peru-Guano, skulde man tro, og det er ogsaa den ældre Opfattelse, at de var fortrinlige Gødninger. Imidlertid lyder Dommen om dem nu anderledes; thi dels klages der over, at de er for kostbare, skjønt de nu er faldne en Del i Pris, og dels er man kommet til Kundskab om, at deres Ammo- niak sammen med Svovlsyre ikke har let ved ude i Jorden at omdannes til Salpetersyre, hvilket dog er en Betingelse for, at Afgrøderne kan benytte den kraftigt. I de sidste Aar har derfor de mere kyndige Landmænd begyndt at gaa bort fra Brugen af Ammoniak-Superfosfaterne, og i Stedet for anvender de da Chilisalpeter og rent Superfosfat, i hvilke Gødninger baade Kvælstof og Fosforsyre faas billigere, og tilmed virker Salpeteret gjærne sikrere og bedre til Afgrø- derne end det svovlsure Ammoniak. I og for sig kan man dog ikke sige, at Ammoniak-Su- perfosfaterne er daarlige Gødninger. De af dem, der inde- holder 8—10 pCt. Ammoniak, er navnlig beregnede paa at anvendes til Foderroer, mens de, der har et Indhold af 3—5 pCt. Ammoniak, nærmest er beregnede paa at benyttes til Byg, Blandkorn og Havre. Begge Slags hører kun hjemme paa lermuldede Jorder, der er i god Drift og i ordentlig Gødningekraft i Forvejen. De bør kun benyttes til Vaaraf-