Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
grøder og anvendes og virker ligesom Peru-Guano, kun næppe
saa sikkert og kraftigt.
Fiskeguano. Denne Gødning, der gjærne kaldes Norsk
Fiskeguano, fordi den tilvirkes i og faas fra Norge, er ikke
noget Ammoniak-Superfosfat, men da den er rig baade paa
Kvælstof og Fosforsyre og under de rette Forhold virker
ligesaa godt, maa den rettest omtales paa dette Sted. Den
tilberedes af Fiskeaffald, navnlig Hoveder, som faas i uhyre
Mængde ved Lofotens Torskefiskerier. Den tilberedes altsaa
nærmest af Fiskekjød og Fiskeknogler, hvoraf det første er
rigt paa Æggehvide, de sidste paa limgivende Væv og navnlig
paa basisk fosforsur Kalk. Fiskeguanoens Tilvirkning i
Norge sker gjærne saaledes, at Hovederne først trækkes
paa Snore og ophænges til Tørring i Luften, hvorefter de
skæres itu paa Maskiner, hvori en Mængde Staalknive ar-
bejder. Den findelte Masse bringes derefter paa Tørreovne,
hvor den yderligere mister sin Fugtighed under stadig Om-
røring. I næsten vandfri Tilstand males den tilsidst til et
støvfint Pulver, der sigtes, og den er da bragt i Form af
Guano.
Norsk Fiskeguano kan nu faas i udmærket tør og fin-
delt Tilstand, hvilket ogsaa er en saare vigtig Betingelse
for, at den kan blive godt blandet med Jorden, hvad atter
betinger, at dens Værdistoffer, som begge er tungt opløselige
og ikke er i plantenærende Form, kan omsættes hertil sna-
rest mulig. Den indeholder 9^4 pCt. Kvælstof i organiske
Forbindelser, svarende til 11 pCt. Ammoniak, og 1272 pCt.
Fosforsyre, svarende til 27 pCt. basisk fosforsur Kalk.
Da dens Værdistoffer er tungt opløselige, egner den sig
navnlig som en Gødning paa lettere Jorder, hvorpaa den
ganske godt erstatter raa Peru-Guano og endnu bedre Ammo-
niak-Superfosfaterne. Paa lette Jorder og navnlig i fugtige
Forsomre omdannes dens Kvælstof temmelig hurtigt til Sal-
petersyre, der altsaa sammen med en Del af Fosforsyren
kan komme første Afgrøde til gode. Hvor man paa Sand-
jorder samtidig vil anvende baade Kvælstof og Fosforsyre,
fortjener Fiskeguano netop at benyttes, og især da den nu
faas til en rimelig Pris, vel endog fuldt saa billigt som
Benmel, der næppe virker saa sikkert som Fiskeguanoen.
Denne er meget brugelig til alle Slags Afgrøder, endog til