Gødningslæren og Sædskiftet

Udsigt over Sædskiftets Historie. Alsæds- og Trevangsbruget. Det ældste Sædskifte, som har været brugt her i Landet, kaldtes Alsædsbruget. Det var yderst simpelt og benyttedes kun paa en ganske ringe Part af den tilliggende Jord. I gamle Dage spillede nemlig Husdyrholdet i For- bindelse med Jagt og Fiskeri en langt større Rolle end Kornavlen og i det hele taget Jordens Dyrkning. Man dyrkede ikke mere Korn end lige højst nødvendig til Føde- og Skattekorn. Kreaturerne levede alene af Græs, lidt Hø og Halm, og de gik saa at sige ude hele Aaret, hvad ogsaa den Gang gjaldt om Svinene, som om Efteraaret blev fedede med Oldenfrugt i Skovene. Følgelig behøvede man kun at dyrke en ganske ringe Del af Jorden, dels med Rug og dels med Byg, sjældnere med Havre. Den Smule Jord, som blev dyrket, laa gjærne saa nær Boligerne som muligt, men iøvrigt valgte man dertil den af Naturen bedste Jord, som var lettest at dyrke uden at fordre egentlige Grundforbed- ringer. Da man dog i Aarets Løb samlede nogen Gødning, kunde Jorden under Alsædsbruget i Reglen blive gødet hvert 3.-4. Aar og altsaa ganske godt vedligeholde sin Frugtbarhed. Derimod blev den under dette Sædskifte aldrig lagt ud med Kløver og Græs, og heller ikke blev den brakket. Sædfølgen var simpelt hen: Rug, Byg, Bug, Byg osv., enkelte Steder endog Byg alene Aar efter Aar. Rugen var gjærne Vaarrug og Bygget 6rd. Man høstede just ikke