Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
Udsigt over Sædskiftets Historie. Alsæds- og Trevangsbruget. Det ældste Sædskifte, som har været brugt her i Landet, kaldtes Alsædsbruget. Det var yderst simpelt og benyttedes kun paa en ganske ringe Part af den tilliggende Jord. I gamle Dage spillede nemlig Husdyrholdet i For- bindelse med Jagt og Fiskeri en langt større Rolle end Kornavlen og i det hele taget Jordens Dyrkning. Man dyrkede ikke mere Korn end lige højst nødvendig til Føde- og Skattekorn. Kreaturerne levede alene af Græs, lidt Hø og Halm, og de gik saa at sige ude hele Aaret, hvad ogsaa den Gang gjaldt om Svinene, som om Efteraaret blev fedede med Oldenfrugt i Skovene. Følgelig behøvede man kun at dyrke en ganske ringe Del af Jorden, dels med Rug og dels med Byg, sjældnere med Havre. Den Smule Jord, som blev dyrket, laa gjærne saa nær Boligerne som muligt, men iøvrigt valgte man dertil den af Naturen bedste Jord, som var lettest at dyrke uden at fordre egentlige Grundforbed- ringer. Da man dog i Aarets Løb samlede nogen Gødning, kunde Jorden under Alsædsbruget i Reglen blive gødet hvert 3.-4. Aar og altsaa ganske godt vedligeholde sin Frugtbarhed. Derimod blev den under dette Sædskifte aldrig lagt ud med Kløver og Græs, og heller ikke blev den brakket. Sædfølgen var simpelt hen: Rug, Byg, Bug, Byg osv., enkelte Steder endog Byg alene Aar efter Aar. Rugen var gjærne Vaarrug og Bygget 6rd. Man høstede just ikke