Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Udsigt over Sædskiftets Historie.
Alsæds- og Trevangsbruget.
Det ældste Sædskifte, som har været brugt her i
Landet, kaldtes Alsædsbruget. Det var yderst simpelt og
benyttedes kun paa en ganske ringe Part af den tilliggende
Jord. I gamle Dage spillede nemlig Husdyrholdet i For-
bindelse med Jagt og Fiskeri en langt større Rolle end
Kornavlen og i det hele taget Jordens Dyrkning. Man
dyrkede ikke mere Korn end lige højst nødvendig til Føde-
og Skattekorn. Kreaturerne levede alene af Græs, lidt Hø
og Halm, og de gik saa at sige ude hele Aaret, hvad ogsaa
den Gang gjaldt om Svinene, som om Efteraaret blev fedede
med Oldenfrugt i Skovene. Følgelig behøvede man kun at
dyrke en ganske ringe Del af Jorden, dels med Rug og dels
med Byg, sjældnere med Havre. Den Smule Jord, som
blev dyrket, laa gjærne saa nær Boligerne som muligt, men
iøvrigt valgte man dertil den af Naturen bedste Jord, som
var lettest at dyrke uden at fordre egentlige Grundforbed-
ringer. Da man dog i Aarets Løb samlede nogen Gødning,
kunde Jorden under Alsædsbruget i Reglen blive gødet
hvert 3.-4. Aar og altsaa ganske godt vedligeholde sin
Frugtbarhed. Derimod blev den under dette Sædskifte aldrig
lagt ud med Kløver og Græs, og heller ikke blev den
brakket. Sædfølgen var simpelt hen: Rug, Byg, Bug, Byg
osv., enkelte Steder endog Byg alene Aar efter Aar. Rugen
var gjærne Vaarrug og Bygget 6rd. Man høstede just ikke