Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
store Fold, men man forlangte heller ikke meget. I det
hele taget har dette Sædskifte tydelig vist os. at Kornsor-
terne kan taale at dyrkes uafbrudt efter hverandre, saa
længe det skal være, uden at Jorden faar Hvile og Bi ak,
naar den blot ikke udpines og ikke bliver for uren.
Efterhaanden som Kornhandelen kom mere og mere
i Gang her i Landet, og Folket blev mere agerdyrkende
og fik større Skatter at svare, maatte man ogsaa dyrke
mere og mere »Jord for at kunne have Korn nok til Dæk-
ning af de stedse stigende Udgifter. Med Kristendommens
Indførelse skete der ogsaa et stort Opsving paa Land-
brugets Omraade, thi dels var det Missionærerne om at
gjøre, at Folket fik Lyst til hjemligt og roligt Arbejde, og
dels var de selv flittige Arbejdere, som ogsaa med Iver
fremmede Landbruget. Det var derfor ganske naturligt, at
Munkene, der dels var Udlændinge eller dels havde opholdt
sig i Udlandet, indførte Udlandets den Gang bedste Sæd-
skifte, nemlig Trevangsbruget. Dette Sædskifte, som stammer
fra Italien, lod Kejser Karl d. St. vistnok ved Magtbud
indføre i Frankrig omtr. Aar 800. I hvert Fald er det en
Kjendsgjerning, at Trevangsbruget ganske tidlig i Middel-
alderen blev det almindeligste Sædskifte i en stor Del af
Danmark, navnlig paa Øerne, i det sydøstlige Jylland samt
paa Østkysten i Sønderjylland, mens man i det øviige Jyl-
land enten beholdt Alsædsbruget, saaledes langs Lim-
fjorden og Vestkysten langt ned i Sønderjylland, i hvilke
Egne dette Sædskifte mere eller mindre holdt sig til 1830—
40, — eller man indførte en 9 Marksdrift, der begyndte
med 4—5 Aars Kornavl og sluttede med 4 å, 5 Aars Hvile
eller Henliggen til Græsning. I det hele taget lagde man
i Jylland mere Vægt paa Kreaturholdet end paa Kornavl,
fordi der dér findes store Enge, Kær og Hedestrækninger,
der bedst tages til Nytte, naar Kreaturholdet er fremtræ-
dende, og desuden var Afsætningen og Transporten af Korn
meget besværlig i den største Part af Jylland, mens Krea-
turerne i fedet eller slagtefærdig Tilstand kunde trans-
portere sig selv til Markedspladserne, Ribe eller Hamburg.
Af de samme Grunde har Alsædsbruget holdt sig i de
nævnte Egne af Jylland lige til den nyere Tid, og det
benyttes endnu enkelte Steder, lige som det ogsaa endnu