Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
187 store Fold, men man forlangte heller ikke meget. I det hele taget har dette Sædskifte tydelig vist os. at Kornsor- terne kan taale at dyrkes uafbrudt efter hverandre, saa længe det skal være, uden at Jorden faar Hvile og Bi ak, naar den blot ikke udpines og ikke bliver for uren. Efterhaanden som Kornhandelen kom mere og mere i Gang her i Landet, og Folket blev mere agerdyrkende og fik større Skatter at svare, maatte man ogsaa dyrke mere og mere »Jord for at kunne have Korn nok til Dæk- ning af de stedse stigende Udgifter. Med Kristendommens Indførelse skete der ogsaa et stort Opsving paa Land- brugets Omraade, thi dels var det Missionærerne om at gjøre, at Folket fik Lyst til hjemligt og roligt Arbejde, og dels var de selv flittige Arbejdere, som ogsaa med Iver fremmede Landbruget. Det var derfor ganske naturligt, at Munkene, der dels var Udlændinge eller dels havde opholdt sig i Udlandet, indførte Udlandets den Gang bedste Sæd- skifte, nemlig Trevangsbruget. Dette Sædskifte, som stammer fra Italien, lod Kejser Karl d. St. vistnok ved Magtbud indføre i Frankrig omtr. Aar 800. I hvert Fald er det en Kjendsgjerning, at Trevangsbruget ganske tidlig i Middel- alderen blev det almindeligste Sædskifte i en stor Del af Danmark, navnlig paa Øerne, i det sydøstlige Jylland samt paa Østkysten i Sønderjylland, mens man i det øviige Jyl- land enten beholdt Alsædsbruget, saaledes langs Lim- fjorden og Vestkysten langt ned i Sønderjylland, i hvilke Egne dette Sædskifte mere eller mindre holdt sig til 1830— 40, — eller man indførte en 9 Marksdrift, der begyndte med 4—5 Aars Kornavl og sluttede med 4 å, 5 Aars Hvile eller Henliggen til Græsning. I det hele taget lagde man i Jylland mere Vægt paa Kreaturholdet end paa Kornavl, fordi der dér findes store Enge, Kær og Hedestrækninger, der bedst tages til Nytte, naar Kreaturholdet er fremtræ- dende, og desuden var Afsætningen og Transporten af Korn meget besværlig i den største Part af Jylland, mens Krea- turerne i fedet eller slagtefærdig Tilstand kunde trans- portere sig selv til Markedspladserne, Ribe eller Hamburg. Af de samme Grunde har Alsædsbruget holdt sig i de nævnte Egne af Jylland lige til den nyere Tid, og det benyttes endnu enkelte Steder, lige som det ogsaa endnu