Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
188 bruges i flere Bjærglande. Under visse Forhold kan alt- saa Alsædbruget passe rigtig godt og følgelig være det bedste. I de Egne af Landet, hvor de naturlige Betingelser var gunstige for Kornavl, men derimod mindre gunstige for Græsning og Kreaturhold, blev Alsædsbruget med Rette afløst af Trevangsbruget, og navnlig fordi man ikke kunde holde Jorden ordentlig ren, naar den blev dyrket hvert Aar. Saa længe der kun dyrkedes et lille Stykke, kunde man til Dels overkomme at luge Ukrudtet bort, men da det dyrkede Areal blev udvidet under Al- sædsbruget , blev det uoverkommeligt, og derfor maatte man gaa over til et nyt og bedre Sædskifte, hvis G-odhed særligt maatte ligge i, at det gav Plads til at rense Jorden en Gang imellem. Trevangsbruget adskiller sig ogsaa fra Alsædsbruget netop herved, thi Sædfølgen i Trevangsbruget var: Brak, Rug og Byg o. s. fr. Jorden blev vel ikke brakket i samme Betydning som i Nutiden, men dog renset og skjørnet saa meget, at Kornsorterne kunde dyrkes i renere og gjærne ogsaa mere bekvem Jord end under Al- sædsbruget, og hvorved Jordens gamle Kraft blev bedre benyttet end forhen. Men heller ikke i Trevangsbruget lægges Jorden ud med Kløver og Græs. Alligevel er der ingen Tvivl om, at dette Sædskifte i den første Halvdel af Middelalderen, indtil Valdemar Sejrs Død eller saa omtrent, fremmede Landets Kornavl ganske overordentlig. Efter den Tid sank jo Bondestanden ned i Ufrihed og Fattigdom, hvorved Landbruget gik tilbage og vedblev dermed indtil 1784. I al den Tid beholdt man Trevangsbruget, men i samme Forhold Landmændene blev forarmede og dumme, blev Trevangsbruget ogsaa et daarligt Sædskifte. Da Trevangsbruget blev indført, skete det altsaa dels for at kunne komme Ukrudtet til Livs og dels for at kunne høste mere Korn. Begge Dele naaedes ogsaa for en Tid, nemlig saa længe Landmændene ikke var betyngede med Skatter og nogenlunde havde Frihed. Det ny Sædskifte var følgelig godt en Tid, men naar det blev nævnt, at man havde Brug for mere Korn under Trevangs- end under Alsædsbruget, er Meningen dog ikke den, at man under det første dyrkede synderlig mere Jord med Korn end under det sidste. Man vedblev nemlig lige til 1784 kun