Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
bruges i flere Bjærglande. Under visse Forhold kan alt-
saa Alsædbruget passe rigtig godt og følgelig være det
bedste. I de Egne af Landet, hvor de naturlige Betingelser
var gunstige for Kornavl, men derimod mindre gunstige
for Græsning og Kreaturhold, blev Alsædsbruget med
Rette afløst af Trevangsbruget, og navnlig fordi man
ikke kunde holde Jorden ordentlig ren, naar den blev
dyrket hvert Aar. Saa længe der kun dyrkedes et lille
Stykke, kunde man til Dels overkomme at luge Ukrudtet
bort, men da det dyrkede Areal blev udvidet under Al-
sædsbruget , blev det uoverkommeligt, og derfor maatte
man gaa over til et nyt og bedre Sædskifte, hvis G-odhed
særligt maatte ligge i, at det gav Plads til at rense Jorden
en Gang imellem. Trevangsbruget adskiller sig ogsaa fra
Alsædsbruget netop herved, thi Sædfølgen i Trevangsbruget
var: Brak, Rug og Byg o. s. fr. Jorden blev vel ikke
brakket i samme Betydning som i Nutiden, men dog renset
og skjørnet saa meget, at Kornsorterne kunde dyrkes i
renere og gjærne ogsaa mere bekvem Jord end under Al-
sædsbruget, og hvorved Jordens gamle Kraft blev bedre
benyttet end forhen. Men heller ikke i Trevangsbruget
lægges Jorden ud med Kløver og Græs. Alligevel er der
ingen Tvivl om, at dette Sædskifte i den første Halvdel af
Middelalderen, indtil Valdemar Sejrs Død eller saa omtrent,
fremmede Landets Kornavl ganske overordentlig. Efter den
Tid sank jo Bondestanden ned i Ufrihed og Fattigdom,
hvorved Landbruget gik tilbage og vedblev dermed indtil
1784. I al den Tid beholdt man Trevangsbruget, men i
samme Forhold Landmændene blev forarmede og dumme,
blev Trevangsbruget ogsaa et daarligt Sædskifte.
Da Trevangsbruget blev indført, skete det altsaa dels
for at kunne komme Ukrudtet til Livs og dels for at kunne
høste mere Korn. Begge Dele naaedes ogsaa for en Tid,
nemlig saa længe Landmændene ikke var betyngede med
Skatter og nogenlunde havde Frihed. Det ny Sædskifte
var følgelig godt en Tid, men naar det blev nævnt, at man
havde Brug for mere Korn under Trevangs- end under
Alsædsbruget, er Meningen dog ikke den, at man under
det første dyrkede synderlig mere Jord med Korn end
under det sidste. Man vedblev nemlig lige til 1784 kun