Gødningslæren og Sædskiftet

198 driften, endnu længe vedblev at være i Brug i det øvrige Nørre- og Sønderjylland. Kobbelbruget fandt først Indgang paa vore Herre- gaarde, og paa disse igjen tidligst paa Langeland og Syd- fyn, som jo ligger Holsten nærmest. Desuden var Gods- ejerne i disse Egne gjærne vel kjendte med Holstenerne, til Dels gjennem Familjeforbindelser, og dels benyttede de Holstenere som Forvaltere, Ladefogder osv. Allerede ved Midten af forrige Aarhundrede begyndte Kobbelbruget at indføres paa Fyn. Det var dog først efter Fællesskabets Ophævelse, at det fandt en almindeligere Indgang, idet de højere Priser saa vel paa Jorden som paa dens Ydelser da gjorde en mere grundig Benyttelse af Jorden fordelagtig. Paa Lolland-Falster og delvis ogsaa paa Sjælland var det navnlig Statsminister, Grev Reventlow, som paa sine store Godser, samt paa flere Statsgodser, han bestyrede, lod Kobbelbruget indføre og derved gav Stødet til, at det i disse Landsdele i Løbet af 20—30 Aar fortrængte Trevangsbruget fra de fleste Hovedgaarde og ligeledes fra en Mængde Bøndergaarde. Men iøvrigt var Bønderne den Gang temme- lig konservative, saa de kun meget langsomt gik ind paa de ny Forbedringer, deriblandt ogsaa Kobbelbruget. Det stred jo ogsaa imod gammel Opfattelse, at der paa den dyrkede Jord skulde dyrkes Foderafgrøder, idet man antog, at saa- danne Afgrøder med Tiden vilde hæmme Kornavlen. De danske Landmænd var ikke villige til at lægge Jorden ud med Kløver, de vilde hellere nøjes med at lade Kvikken og lignende Græsser blive til Stede med sine Udløbere i Jor- den, saa der af sig selv kunde komme Græs, naar denne ikke længere kunde bære ordentlige Kornafgrøder, en Frem- gangsmaade, som endnu benyttes paa simple Jorder, navnlig i Jylland. Til at begynde med var det heller ikke let at lægge Jorden ud med Rødkløver, thi Frøet heraf blev ikke avlet her i Landet, men blev indført fra Tyskland. I hin Tiel var man tillige ikke vant til at kjøbe Saakorn, Penge havde man kun lidt eller ingen af, og endelig var Frøet og Saaningen deraf ukjendt. De mindre Landmænd var derfor meget tilbageholdne med at ville anvende Udlæg af Kløver, hvorimod Godsejerne og mange Præster, som var hin Tids ivrigste Fremskridts-Landmænd, tidlig begyndte