Gødningslæren og Sædskiftet

219 kunde komme Gødningen og Brakken nærmere. Denne Op- fattelse spøger ikke saa lidt endnu, skjønt den for længe siden burde være manet ned; thi dersom man ikke gødei mere eller bedre end tidligere, vinder Jorden jo slet ikke i Kraft ved en saadan Forandring af Sædskiftet. Denne Op- fattelse staar igjen i Forbindelse med en anden, der er lige saa fejlagtig, nemlig den, at kortere Sædskifter ikke er saa strænge eller udpinende som længere. At dette noget næi er meningsløst, behøver næppe nærmere at forklares, især naar Brakningen bibeholdes i de kortere Sædskifter, hvad netop i Almindelighed skete og sker endnu. Endelig havde man ogsaa den Opfattelse, at man ved Sædskiftets Hjælp kunde spare paa Jordens Kraft, mens dets Opgave netop er at faa det størst mulige Udbytte af Jorden snarest mulig. Imid- lertid ordnede man Kobbelbruget om paa Grundlag af de her 3 nævnte Opfattelser, og følgelig maatte det i de 115 Former, det nu fik, paa Forhaand blive uholdbart, ja lige- frem slet. Alan gik i Almindelighed over til en 6 eller 7 Marksdrift med omtrent følgende Ordning: 1) Brak, ofte Halvbrak, gødet. 2) Vintersæd. 3) Byg- 4) Havre. 5) Kløver og Græs. 6) do. 1) Halvbrak, gødet. 2) Vintersæd. 3) Byg. 4) Blandkorn. 5) Havre, maaske gødet. ' 6) Kløver og Græs. 7) do. 7 Marksdriften kunde ogsaa mangle Blandkorn og i saa Fald slutte med 3 Aars Kløver, hvad dog ikke gjorde den bedre. Ogsaa 8 og 9 Marksdrifter efter samme Mønster kom frem i flei’e Egne, f. Eks. følgende: 1) Helbrak, gødet. 2) Vintersæd. 3 Byg. 4) Havre. 5) Byg. gødet. 6) Havre. 7) Kløver og Græs. 8) do. 9 Marksdriften var eller er ganske den samme, kun med 3 Aars Kløver i Stedet for 2. - Selv det for mange Aar siden prøvede, men forkastede overskaarne Kobbel- brug kom nu til Værdighed igjen hist og her og naturligvis som en splinterny og udmærket Opfindelse. Dets Ordning var f. Eks. denne: