Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
1) Helbrak, gødet.
2) Vintersæd.
3) Byg.
4) Kløver og Græs.
5) do.
6) Byg eller Rug, gødet.
7) Havre.
8) Kløver og Græs.
9) do.
Paa Lollands stærke Jorder blev ikke faa Steder Sæd-
skiftet omdannet til kun at indeholde 5 eller endog kun 4
Skifter, idet de høje Hvedepriser bragte Landmændene til
at dyrke saa megen Hvede som mulig og naturligvis efter
Helbrakning af Jorden. Sædfølgen blev da ofte saaledes:
1) Helbrak, gødet.
2) Hvede.
3) Byg og lidt Ærter.
4) Havre og Byg.
5) Kløver og Græs.
1) Helbrak, gødet.
2) Hvede.
3) Byg og Havre.
4) Kløver og Græs.
Man vendte altsaa tilbage til det rene Kobbelbrug
igjen, hvilket følgelig var at gaa Krebsegang.
Som allerede omtalt blev navnlig 6 og 7 Marksdriften
almindelig og er det for saa vidt endnu, om man end nu
mange Steder har givet dem en noget anden Ordning end
foran nævnt. I og for sig var og er det ingen Fejl, om
Sædskiftet indeholder 6 til 7 eller 8 til 9 Skifter, thi Skif-
ternes Antal har i Virkeligheden lidet eller intet at sige.
Naar vi alligevel afgjort og med Erfaringernes Vidnesbyrd
til Støtte maa kalde 6 og 7 Marksdriften for ligefrem slette
Sædskifter, beror det paa noget helt andet end Skifternes
Antal. Hoved fej len med Hensyn til deres Ordning var,
at Kornsorterne dyrkes i Kække efter hverandre
uden Afbrydelse, thi derved faar man ikke fuld Nytte af
den Kraft, Jorden og Gødningen indeholder, og derved gives
Ukrudtet alt det Spillerum, det kan ønske. Dernæst er
disse og lignende Sædskifter i særlig G-rad indrettede
paa Kornavl og Kornsalg og i Grunden slet ikke
paa et velfodret og større Kvæghold, hvad ellers
Priserne paa Husdyrprodukter efter 1860 og Trangen til
Gødning i høj Grad opfordrede til. Vi støder her paa en
ganske underlig Modsigelse fra de praktiske Landmænds
Side, idet de Heste indfører Sædskifter, som i langt ringere
Grad end de tidligere giver Plads til Foderafgrøder, og
samtidig lægger større og større Vægt paa Kvægholdet, en