Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
220 1) Helbrak, gødet. 2) Vintersæd. 3) Byg. 4) Kløver og Græs. 5) do. 6) Byg eller Rug, gødet. 7) Havre. 8) Kløver og Græs. 9) do. Paa Lollands stærke Jorder blev ikke faa Steder Sæd- skiftet omdannet til kun at indeholde 5 eller endog kun 4 Skifter, idet de høje Hvedepriser bragte Landmændene til at dyrke saa megen Hvede som mulig og naturligvis efter Helbrakning af Jorden. Sædfølgen blev da ofte saaledes: 1) Helbrak, gødet. 2) Hvede. 3) Byg og lidt Ærter. 4) Havre og Byg. 5) Kløver og Græs. 1) Helbrak, gødet. 2) Hvede. 3) Byg og Havre. 4) Kløver og Græs. Man vendte altsaa tilbage til det rene Kobbelbrug igjen, hvilket følgelig var at gaa Krebsegang. Som allerede omtalt blev navnlig 6 og 7 Marksdriften almindelig og er det for saa vidt endnu, om man end nu mange Steder har givet dem en noget anden Ordning end foran nævnt. I og for sig var og er det ingen Fejl, om Sædskiftet indeholder 6 til 7 eller 8 til 9 Skifter, thi Skif- ternes Antal har i Virkeligheden lidet eller intet at sige. Naar vi alligevel afgjort og med Erfaringernes Vidnesbyrd til Støtte maa kalde 6 og 7 Marksdriften for ligefrem slette Sædskifter, beror det paa noget helt andet end Skifternes Antal. Hoved fej len med Hensyn til deres Ordning var, at Kornsorterne dyrkes i Kække efter hverandre uden Afbrydelse, thi derved faar man ikke fuld Nytte af den Kraft, Jorden og Gødningen indeholder, og derved gives Ukrudtet alt det Spillerum, det kan ønske. Dernæst er disse og lignende Sædskifter i særlig G-rad indrettede paa Kornavl og Kornsalg og i Grunden slet ikke paa et velfodret og større Kvæghold, hvad ellers Priserne paa Husdyrprodukter efter 1860 og Trangen til Gødning i høj Grad opfordrede til. Vi støder her paa en ganske underlig Modsigelse fra de praktiske Landmænds Side, idet de Heste indfører Sædskifter, som i langt ringere Grad end de tidligere giver Plads til Foderafgrøder, og samtidig lægger større og større Vægt paa Kvægholdet, en