Gødningslæren og Sædskiftet

221 Modsigelse eller et Fejlgreb, som næppe kjendes andre Steder fra. Det er jo ogsaa en Kjendsgjerning, at hvor slige Sæd- skifter benyttes, klages der nu mere over Ukrudtet end for 30 Aar siden, lige som det ogsaa er en Kjendsgjerning, at Kvægets Fodring under saadanne Sædskifter har været og ofte endnu er meget mangelfuld: om Sommeren af og til for knap og om Vinteren en for ensidig Anvendelse af Kjærne eller ligefrem Sulteføde. Heller ikke Gødningsspørgsmaalet har disse Sædskifter været gunstige for, og navnlig ikke for Gødningens Anvendelse, hvorom mere siden. — Da man for 20 til 30 Aar siden begyndte at anvende 6 og 7 Marksdrif- ten, havde man imidlertid store Forhaabninger til dem. Man fik, som man sagde, Afgrøderne nærmere til Gødningen, man fik brakket Jorden oftere, og man fik et større Græs- og Høareal. Desuden syntes man, at disse Sædskifter var saa overordentlig nemme at tumle, thi at dyrke 3 4 Kornaf- grøder efter Brak og derpaa lægge Jorden ud med Kløvei og Græs, fandt man meget lettere end, hvad nogle enkelte straks begyndte paa, at skyde en Foderafgrøde, Roer og Vikkehavre til Afgræsning, ind imellem Kornsorterne. Men Erfaringerne har nu godtgjort, at disse Sædskifter slet ikke har hjulpet til at faa Jorden i bedre Kraft, tværtimod, de har netop fremmet Udpiningen; de bar dernæst skaffet os mere Ukrudt paa Halsen trods den forøgede Brakning; de har holdt Kvægholdet mere nede, end Tidens Krav for- drede, og de har i Virkeligheden ogsaa kun været mulige, saa længe Tiderne var gunstige, og Landmændene havde gammel Kapital at spæde til af. Der kan ingen Tvivl være om, uden at Hovedbetingel- serne for at faa virkelig gode Sædskifter igjen er at faa Jorden i ordentlig Kraft, at dyrke forskjelligartede Afgrøder, som kan veksle med hverandre, samt at faa Ukrudtet nogenlunde ødelagt. Flere og flere faar ogsaa Øjet op der- for, men den gunstige Tid til at gaa over fra de rene Kobbelbrug til bedre eller maaske til Vekselbruget er des værre gaaet tabt for de fleste. Da man omkring 1870 for Alvor begyndte at gaa over til de rene Kobbelbrug, kunde man lige saa let være gaaet over til de gode, thi man havde da Driftskapital nok og ikke just ret megen Gjæld; det var tilmed meget gunstige Tider, da Priserne paa alt, hvad