Gødningslæren og Sædskiftet

222 Landbruget havde at sælge, var høje, og navnlig paa Krea- turprodukter, saa man den Gang kunde have gjort Vendingen fra næsten alene Kornavl til ogsaa for Alvor at lægge Vind paa Kvægholdet, Foderafgrøderne og Gødningen. Man havde Midler, Tid og gunstig Lejlighed til at gjøre denne Vending den Gang, og hvem, der da gjorde den for Alvor uden at rutte med Pengene, har ogsaa nu et ordentligt Kvæghold og Jord, som er ren og i god Gødningskraft, samt med et Sædskifte, som nærmer sig Vekselbruget. Disse Landmænd har nok kunnet mærke de daarlige Tider, men de har ogsaa kunnet taale dem. De fleste Landmænd blev des værre enten staaende stille eller gjorde en Del Tilløb uden ordentligt Overlæg og Udholdenhed; derfor kan det heller ikke ret kjendes hos dem, at Besætningen, Jorden og dens Drift er synderlig bedre end tidligere, og hvem der saa har bygget en Del, sidder nu ogsaa saa at sige med Livet i Hænderne, thi for dem er Tiderne gjærne yderst farlige. Saa er der ogsaa adskillige meget konservative Landmænd, som er blevet ved den gamle Driftsmaade, men som tillige ikke har givet deres Penge ud til Byggeri, Kunstgødning o. desl.; saadanne er følgelig bedre stillede i disse Tider, skjønt deres Landbrug bliver vanskelige at overtage i Fremtiden. — løvrigt er det ofte blevet fremhævet baade i Tale og Skrift, hvor vigtig det var at gjøre den nævnte Vending saa dygtig og saa snart som mulig, og naar den desuagtet kun er sket hos et Mindretal, ligger det dels i, at man ubetinget stolede paa, at de gunstige Tider skulde holdt sig og at det derfor ikke hastede, dels af Utilbøjelighed til at gjøre Kvægholdet til Midtpunktet for hele Landbrugsbedriften, og dels paa Grund af en vis Ledel øs hed, som de langvarige gode Tider havde bragt over os. Nu skal Vendingen alligevel gjøres, thi selv om Priserne er faldet stærkt, saa er Priserne paa Kreaturprodukter dog faldet mindre end paa Kornet, og dette Forhold maa antages at ville holde sig i den nær- mest kommende Tid. Sker der Prisstigning, vil det rimelig- vis ske mere for Kreaturprodukter end for Korn. Alene af denne Grund bør Landmændene lægge den størst mulige Vægt paa Kreaturholdet, men dermed følgelig ogsaa paa Dyrkning af Foderafgrøder, hvoraf atter følger, at vi maa have Sædskifter, som mere eller mindre er Vekselbrug.