Gødningslæren og Sædskiftet

225 ses maaske tydeligst af Værdien af vor Overskuds- udførsel, som var af Korn og Kornvarer. Kreaturer og Fedevarer. 1866-70 36.5 Mill. Kr. 24.9 Mill. Kr. 1871 .... 46.0 - - 34.8 - - 1872 .... 49.0 — — 47.3 __ 1873 .... 33.7 - — 66.3 - - 1874 .... 3O.o — — 78.2 — — 1875 .... 35.b — — 73.5 — — 1876 .... 36.8 - - 72.0 - - 1877 . . . . 120 - - 66.8 - - 1878 .... 23.7 - - 58.4 - - 1879 .... 31.7 - - 58.0 __ __ 1880 .... 35.6 — — 72.4 __ — 1881 .... 22m - - 69,0 - - 1882 . . , . 9.8 — — 85 5 — — 1883 . . 4- 3.7 — — 92.0 — — 1884 .. 4- 10.o - - 86.7 - - 1885 . . 4- 2.8 — — 68.9 — — 1886 .... 3.6 - • - 79, - - 1887 . . + 6.8 - - 94.8 - - 1888 .... 1889 .... 1890 .... Grunden til, at der nu indføres mere Korn end der udføres, er dog ikke, at Kornavlen er gaaet tilbage. I 1865 var det samlede Kornudbytte 19 Mill. Tdr., men i 1880 var det 21 Mill, og i 1887 endog 22 Mill. Tdr. ______ Foruden de allerede nævnte Fejl, som kom frem under Kobbelbrugets Ordning i de sidste 20—30 Aar, er der og- saa adskillige andre, som fortjener at omtales, thi man kan lære en Del af tidligere begaaede Fejlgreb; naar man kjender dem, kan man i hvert Fald vogte sig for at gjen- tage dem. Under Kobbelbruget kom saaledes den Op- fattelse tidlig frem, at Jorden hviler under Græs- lej et. Saa længe man kunde nøjes med et lille Græsud- bytte paa Jord, der laa ind under Sædskiftet, nøjedes man ogsaa med at lægge Jorden ud uden at saa nogen Udlægs- afgrøde deri; det naturlige Græs indfandt sig da efterhaan- den. Under et sligt Græsleje vil der følgelig ikke føres ret meget bort fra Jorden, ikke nær saa meget, som naar den 15