Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
dyrkes med Korn, og tilmed vil der i Grønsværet altid
samle sig en Del Plantenæring, som ved Brakning gjøres
tilgængelig for en efterfølgende Kornafgrøde. Under saa-
danne Forhold er det just ikke urigtigt at sige, at Jorden
har hvilet og samlet Kraft, men til Gjengjæld har den og-
saa givet et saare ringe Udbytte. Da man begyndte at
dyrke Rødkløver i Græslejet, gav denne et ganske anderledes
stort Udbytte, som dog heller ikke medførte nogen stræn-
gere Benyttelse af Madjorden, da Kløveren med sine dybt-
gaaende Rødder væsentlig henter sin Næring fra de dybere
Jordlag. Saa længe man derfor kun dyrkede Kløver og
maaske tillige en Smule Timothé, hvilede Madjorden ogsaa
under Græslejet, cl. e. den afgav kun lidt Planteføde og
blev desuden beriget ved Kløverens Stubbe og Rødder, der
ved paafølgende Brakning kom til at virke som en Gødning.
I Nutiden er Forholdet imidlertid et helt andet, idet man
foruden Kløver ogsaa lader en Del Græsser vokse i Græs-
marken, og meget ofte er nu Græsserne stærkere til Stede
end Kløveren, navnlig da i 2. og 3. Aars Græsleje. Men
Græsserne gjør ganske samme Fordringer til Jordens Gød-
ningskraft som Kornsorterne, og derfor er det en Misfor-
staaelse at antage, at Jorden nu hviler under Græslejet.
Vil man derfor i Sædskiftet have ordentlige Græsmarker,
maa Jorden ikke blot besaas godt, men tillige være i fuld-
stændig Gødningskraft. — I Forbindelse hermed kan en
temmelig almindelig Fejltagelse nævnes med Hensyn til
Græsmarkens Besaaning. Tidligere lagde man, som allerede
nævnt, Jorden ud alene med Kløver og Timothé, men fra
sidst i Tredserne blev det almindeligt at benytte Rajgræs i
Stedet for Timothé, og i de senere Aar tillige ofte Hunde-
græs, Draphavre og Engsvingel. Fejltagelsen bestod eller
bestaar endnu i, at naar man passende havde kunnet nøjes
med at saa 4 å 6 Pd. Timothé pr. Tel. Ld., erstattede man
simpelt hen denne Udsæd med den samme Vægt af Raj-
græs og de øvrige Græsser, skjønt hvert Pd. Timothé inde-
holder 4 Gange saa stort Antal Frø som 1 Pd. af de andre
Græsser. Følgelig var og er en saadan Udsæd af disse
meget for lille, og denne fejlagtige Besaaning har naturlig-
vis bidraget sit til, at Græsmarken mange Steder er blevet