Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
226 dyrkes med Korn, og tilmed vil der i Grønsværet altid samle sig en Del Plantenæring, som ved Brakning gjøres tilgængelig for en efterfølgende Kornafgrøde. Under saa- danne Forhold er det just ikke urigtigt at sige, at Jorden har hvilet og samlet Kraft, men til Gjengjæld har den og- saa givet et saare ringe Udbytte. Da man begyndte at dyrke Rødkløver i Græslejet, gav denne et ganske anderledes stort Udbytte, som dog heller ikke medførte nogen stræn- gere Benyttelse af Madjorden, da Kløveren med sine dybt- gaaende Rødder væsentlig henter sin Næring fra de dybere Jordlag. Saa længe man derfor kun dyrkede Kløver og maaske tillige en Smule Timothé, hvilede Madjorden ogsaa under Græslejet, cl. e. den afgav kun lidt Planteføde og blev desuden beriget ved Kløverens Stubbe og Rødder, der ved paafølgende Brakning kom til at virke som en Gødning. I Nutiden er Forholdet imidlertid et helt andet, idet man foruden Kløver ogsaa lader en Del Græsser vokse i Græs- marken, og meget ofte er nu Græsserne stærkere til Stede end Kløveren, navnlig da i 2. og 3. Aars Græsleje. Men Græsserne gjør ganske samme Fordringer til Jordens Gød- ningskraft som Kornsorterne, og derfor er det en Misfor- staaelse at antage, at Jorden nu hviler under Græslejet. Vil man derfor i Sædskiftet have ordentlige Græsmarker, maa Jorden ikke blot besaas godt, men tillige være i fuld- stændig Gødningskraft. — I Forbindelse hermed kan en temmelig almindelig Fejltagelse nævnes med Hensyn til Græsmarkens Besaaning. Tidligere lagde man, som allerede nævnt, Jorden ud alene med Kløver og Timothé, men fra sidst i Tredserne blev det almindeligt at benytte Rajgræs i Stedet for Timothé, og i de senere Aar tillige ofte Hunde- græs, Draphavre og Engsvingel. Fejltagelsen bestod eller bestaar endnu i, at naar man passende havde kunnet nøjes med at saa 4 å 6 Pd. Timothé pr. Tel. Ld., erstattede man simpelt hen denne Udsæd med den samme Vægt af Raj- græs og de øvrige Græsser, skjønt hvert Pd. Timothé inde- holder 4 Gange saa stort Antal Frø som 1 Pd. af de andre Græsser. Følgelig var og er en saadan Udsæd af disse meget for lille, og denne fejlagtige Besaaning har naturlig- vis bidraget sit til, at Græsmarken mange Steder er blevet