Gødningslæren og Sædskiftet

227 simpel og rigere paa Ukrudt, som da fik rigeligere Plads til at kunne brede sig. Det er ligeledes en gammel og endnu en ret alminde- lig Opfattelse, at Jorden ogsaa hviler under Braknin- gen, hvilket man endog har udtrykt saaledes, at Jorden holder Søndag derunder. Saa længe man ikke kjendte noget til Afgrødernes Ernæring, kunde man ogsaa let komme til at antage, at Jorden var i Arbejde i de Aar, den bar Kornafgrøder, og at den hvilede under Grræslejet og Brak- behandlingen; thi naar den ikke længere evnede at bære Korn, kunde den i flere Aar give Kløver og Græs, og efter paafølgende Brakning viste den sig igjen i Kraft til at kunne bære Kornafgrøder paa ny. Under Kobbelbruget er man blevet saa vis herpaa, at man ligefrem ikke tror, at Jorden kan taale at bære Afgrøder uden at „hvile“ en Gang imellem, og at dens Frugtbarhed i modsat Fald snart vil høre op, skjønt Alsædsbruget baade i ældre og nyere Tid aldeles afgjort har belært os om, at Kornsorterne kan dyr- kes uafbrudt i Hundreder af Aar paa samme Jord, naar denne blot kan holdes i ordentlig Kraft og tilstrækkeligt ren. Naar navnlig Brakningen imidlertid har havt og endnu til Dels kan have en kjendelig frugtbargjørende Indflydelse paa Afgrøderne, skyldes det ikke, at Jorden er i Hvile, men i Grunden lige det modsatte. I det Jorden under Brakbe- handlingen stadig bearbejdes og tillige gødes, bliver den mere og mere skjør og tillige muldet, hvorved Luft, Fugtig- hed og Varme kan gjennemtrænge Pløjelaget fuldstændig og derved fremkalde en Række Omsætninger af Gødningen, Planteresterne, Mulden og selve Jorden, som har til Følge, at der ud af alt dette fremkommer en Mængde tilgængelig Plantenæring, der virker paa Afgrøderne, som om der var gødet langt stærkere, end hvad der virkelig er Tilfældet, forudsat Jorden indeholder gammel Kraft, d. e. Levninger af Stubbe, Rødder og Gødning, som under tidligere Behand- ling af Jorden ikke har kunnet omsætte sig til brugbar Plantenæring. Heraf vil det altsaa fremgaa, Joiden netop under Brakningen kommer i en stærkere Virksomhed og Omsætning end ellers, og at den Frugtbarhed, som bliver en Følge deraf, for en meget væsentlig Del fremkommer paa Bekostning af den i Jorden opsparede, hidtil kun lidet 15*