Gødningslæren og Sædskiftet

228 tilgængelige Plantenæring. Saa længe Jorden er rig paa gammel Kraft, er Brakningen følgelig et fortrinligt Middel til at bringe denne Plantenæring i virksom Form, men man maa tillige være klar over, at Jorden udpines herved, naar den ikke stadig gødes i Forhold til de forøgede Afgrøder, Brakken fremkalder. Paa mager, muldfattig Jord véd man ogsaa godt, at Brakning ikke gjør Jorden frugtbarere, men netop lige det modsatte. Brakkens øvrige Stilling i Sæd- skiftet skal siden nærmere blive omtalt. I det vi hermed slutter Udsigten over Sædskiftets Hi- storie, er der Grund til kortelig at gjentage, hvad den bør have lært os. Den viser os ganske bestemt, at Sædskiftet kun kan blive paali deligt og tidssvarende, 1) naar Jorden er eller holdes i god Kraft, 2) naar det mere eller mindre ord- nes som et Vekselbrug, 3) naar der fortrinsvis dyrkes Af- grøder, som egner sig bedst for Afsætningen, hvad enten den sker direkte ved Salg af Korn eller indirekte ved Salg af Husdyrprodukter, og endelig 4) naar Landmændene forstaar og formaar at gjennemføre det i sin Helhed. Sædskiftets Theori. I Aarene omkring 1830 var der en vis Iver for at holde Regnskab over Jordens Frugtbarhed, for at man be- standig kunde vide, om det gik frem eller tilbage dermed. Man kjendte imidlertid lidet eller slet intet til Afgrødernes Ernæring, og vidste følgelig heller ikke rigtigt, hvad Gød- ning var. Naar man derfor under saadanne Forhold vilde føre et Regnskab som det nævnte, kunde det jo ikke bygges paa Virkeligheden, thi den kjendte man ikke, men udeluk- kende paa, hvad man kalder Theori. Dette er et ganske mærkeligt Træk fra hin Tid, thi Landmændene holdt den G-ang alle soni en paa den rene Praksis, og saa lavede de sig alligevel en Regnskabstheori, der havde meget lidt med virkelig Praksis at gjøre. — Man gik ud fra, at Jorden blev frugtbar under Græslejet og Brakningen samt ved Tilførsel