Gødningslæren og Sædskiftet

229 af Gødning og Dyrkning af Kløver, mens den tabte i Kraft eller Frugtbarhed under de øvrige Afgrøders Dyrkning. Man angav Frugtbarheden i Grader, men hvad en Grad var i denne Betydning, havde man ingen Anelse om. Man gik ud fra, at Jorden efter Græsleje besad en Frugtbarhed af 80 Gr., under Brakningen forøgedes den med 20 Gr., hvert Læs Gødning forøgede den med 10 Gr. og hvert Aars Kløver med 20 Gr. Til Gjengjæld tabte Jorden 15 Gr. i Frugt- barhed for hver Td. Hvede, man høstede, 12 Gr. for hver Td. Rug, 8 Gr. for hver Td. Byg og 6 Gr. for hver Td. Havre. Derimod var Ærter og Kartofler ikke saa tærende som Kornsorterne, thi en hel Ærteafgrøde formindskede kun Frugtbarheden med 20 Gr. og en Afgrøde af Kartofler med 40 Gr. Det ses heraf, at man ansaa én Afgrøde for be- rigende, nemlig Rødkløver, andre, nemlig Ærter og Kar- tofler, for skaan ende, og alle Kornsorterne for at være tærende. Naar man derfor vilde forøge sin Jords Frugt- barhed, mente man, dette kunde ske i høj Grad ved Sæd- skiftets Hjælp, thi det gjaldt jo kun om at faa flere Grader til Indtægt end til Udgift, og hvor vidt det vilde ske, afhang væsentlig af Sædfølgen. Hvordan man stillede et sligt Frugtbarhedsregnskab op, ses af følgende Eksempel med et 7 Marks Vekselbrug: Vinder i Kraft. Taberi Kraft. Jordens Kraft efter Græsleje er . . . 80 Gr. „ Gr. 1) Brak og Staldfodring giver .... 20 — n 20 Læs Staldgødning pr. Td. Ld. . 200 — n 2) Rug, 6 Fold n 72 — 3) Ærter n 20 — 4) Byg, 6 Fold n 48 — 5) Kartofler n 40 — 6) Havre, 8 Fold n 48 — 7) Kløver 20 — n Indtægt: 320 Gr. Udgift 228 Gr. Altsaa et Overskud af 92 Gr. Næste Aar stillede Regnskabet for det samme Sæd- skifte sig saaledes: Vinder i Kraft. Taber i Kraft. Jordens Kraft at begynde med er. • • • 92 Gr. „ Gr. 1) Halvbrak ’med 25 Læs Staldgødning pr. Td. Ld. giver....................... 250 — „ - ■ ■ ■ I