Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
17 endnu er bleven merglet, vil have meget Gavn af at blive det jo før jo heller. En Indblanding af Muldstoffer hjælper vel bedre end nogen anden til at gjøre Lerjorden porøs; men da Muldstofferne indsuger og fastholder Fugtigheden endnu stærkere end selve Leret, er en større Indblanding deraf kun heldig, naar Vandafledningen er i god Orden. Man kan forøge Muldstofmængden paa Here Maader. Den ældste Fremgangsmaade var, at man lod Jorden ligge hen til Græs en Tid lang, og der dannedes da et anseligt Grønsvær, som ved Jordens Optagelse til Dyrkning paa ny kunde give en Del Muld; men denne Maacle kan ikke længere anbefales paa Lerjord, dertil er den for kostbar og for langsom. Derimod er Tilførsel af Tørvejord, enten direkte eller ved først at anvende den som Strøelse, et fortrinligt Middel til Forøgelse af Mulden. Man maa nemlig ikke tro, at Tørve- jord kun er heldig paa Sandjord, thi den er paa stærk Lerjord lige saa heldig, idet den virker i høj Grad skjør- nende. Det er dog ikke almindeligt, at man paa Lerjord har Tørvejord til dette Brug; kan man endda faa nok af den til enkelte, særligt lerede Pletter, naar man sjældent videre. Den almindelige Maade, hvorpaa Muldstofferne maa forøges paa lerede Jorder, sker ved Tilførsel af rigel'ig og helst frisk Staldgødning. Ganske vist vil ogsaa mere eller mindre forraadnet Gødning gjøre Lerjorden skjør og muldet, men dog langtfra i den Grad som ugjæret. Under Gød- ningens Gjæring i Møddingen vil don nemlig svinde ikke saa lidt i Rumfang, idet en Del af de Forbindelser, som er muldgivende, da i Form af Luftarter (Kulsyre, Vanddampe og Ammoniak) vil forlade Gødningen og fordampe. Men da Lerjorden er tilbøjelig til at falde sammen og blive for tæt, er det af den største Betydning, at Gødningen fylder mest mulig og giver al den Muld, den kan. Det er derfor Leidigst, at Staldgødningen bringes ud paa og i Lerjorden i ugjæret eller dog lidet gjæret Tilstand. Og ikke blot vil den da fylde mere og derved bedre hindre Jorden i at falde sammen, men under dens Gjæring i selve Jorden øver den en forbavsende skjørnende Indflydelse derpaa, og den Porø- sitet, som naas herved, er saa naturlig og varig, at det næppe er os muligt at faa Lerjorden saa bekvem ad anden 2