Gødningslæren og Sædskiftet

 18 Vej; selv en heldig Frostvinter kan vanskelig staa Maal i saa Henseende med ugjæret §taldgødning. Det er følgelig værd at mærke sig, at denne ikke alene har Betydning ved sin Plantenæring, men at den lige saa meget giver Lerjorden gode fysiske Egenskaber. Desuden vil Gødningen indirekte virke skjørnende paa den stærke Jord, thi idet den fremmer Afgrødernes Vækst, vil disse faa et større og kraftigere Rodnet, der ogsaa vil smulre Jorden og forøge Muldmæng- den deri. Foruden rigelig og frisk Staldgødning er der ogsaa andre Gødninger, der virker heldigt paa Lerjord i fysisk Henseende. Navnlig gjælder dette om kraftig Kompost, Latrin, Tang- og Grøngødning. Derimod er der kun faa af de kunstige Gødninger, som fremmer Lerjordens Porøsitet direkte. Blodgødning, Peruguano, Benmel og Fiskeguano virker vel noget i den Retning, mens dette næppe er Til- fældet med sur fosforsur Kalk og de andre Ammoniak- Superfosfater og slet ikke med Fosfatmel og de rene Super- fosfater. Chilisalpeter sættes gjærne i Klasse med de Gød- ninger, der direkte skjørner Jorden, men med fuldstændig Uret, thi denne Gødning har ofte den modsatte Virkning paa Lerjord. Saas den nemlig oven paa Jorden uden at nedfældes, og der ikke snart kommer en ordentlig Regn, vil den opløses af Duggen og optages lige i det øverste Jord- lag, som derved bliver fugtigt og fedtet og meget let ved Udtørring bliver skorpet. Paa Lerjord bør man derfor straks nedfælde Chilisalpeteret og altsaa anvende det, inden Udsæden lægges. Benyttes det som Overgødning, maa man passe at saa det under eller lige før Regn. — For saa vidt de kunstige Gødninger fremmer Afgrødernes Vækst, vil de alle indirekte fremme Jordens Porøsitet, nemlig igjennem den forøgede Rod- og Stubmasse, Afgrøderne da efter- lader sig. Endelig kan man ogsaa gjennem Sædskiftet ind- virke heldigt paa Lerjordens fysiske Beskaffenhed. Det maa følgelig ordnes og bruges saaledes, at Lerjordens Tilbøjelig- hed til at falde sammen og til at blive uren saa lidt som mulig kommer til at gjøre sig gjældende. I vore gamle Sæd- skifter er det Brakningen, hvorunder man særlig søger at ophjælpe Lerjordens Porøsitet og Renhed, og det maa