Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
268 Egne af Jylland at gjøre Græslejet kortere, til 2 eller 3 Aar. Nu er der igjen mere Stemning for at have det længere, mindst paa 3 Aar. — Som bekjendt opdyrkes der for Tiden store Strækninger af Hede i Jylland, og det er. endnu almindeligt at svide Lyngen af eller, paa moseagtig Jord, at skrælle Overfladen af til Fladtørv, hvorefter Bun- den maaske brændes flere Aar i Træk. Naar Heden paa en eller anden Maade er bleven skjør og tillige er bleven merglet, begynder dens Dyrkning, og der benyttes da ofte følgende Sædskifter: 1) Rug, kunstig Gødning. 1) Rug, kunstig Gødning. 2) Havre. 2) Havre. 3) Havre. 3) Kartofler, staldg., og Boghvede. 4) Kløver og Græs i flere Aar. 4) Rug og Havre. 5) Havre, udlagt med Kløver og Græs. Inden vi slutter denne Oversigt over de almindelig benyttede Sædskifter her i Landet, skal vi dvæle noget ved de Sædskifter, som i de sidste Aar begynder at komme frem i vore Husmandsbrug, hvoraf vi har omtr. 130,000 paa under 1 Td. Hartkorn. Til den nyeste Tid har disse mange Hus- lodder havt Sædskifte tilfælles med de større Landbrug; men efterhaanden som det kniber med at faa dem pløjede osv. for saa godt Kjøb som tidligere, og i det hele taget som Følge af Forandringerne i Arbejderforholdene og Afsæt- ningsvilkaarene, sker der nu Tilløb rundt om til at faa særlige Husmandsbrug frem, og Formaalet dermed er da at bringe dem til mere eller mindre at kunne føde hver sin Familie. Selvfølgelig maa deres hele Drift, om dette skal lykkes, forandres, gjøres saa intensiv som mulig. Veksel- bruget uden Brak hører da netop hjemme i disse smaa. Landbrug og med rigelig Benyttelse af Foderafgrøder og helst med Dyrkning af forskjellige Handelsplanter, som kan give kontant Indtægt. Endnu er denne Sag dog saa ny, at vi ikke kan slaa nogen almindelig Driftsplan fast som brugt i større Udstrækning, men nogle kan vi dog nævne som Eksempler. Paa Lolland-Falster benyttes saaledes følgende : 1) Vikkehavre og Kartofler. 2) Vintersæd og Byg. 3) Roer, Frøroer m. m. 1) Brak med Grønfoder. 2) Vintersæd. 3) Vaarsæd.