Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268
Egne af Jylland at gjøre Græslejet kortere, til 2 eller 3
Aar. Nu er der igjen mere Stemning for at have det
længere, mindst paa 3 Aar. — Som bekjendt opdyrkes der
for Tiden store Strækninger af Hede i Jylland, og det er.
endnu almindeligt at svide Lyngen af eller, paa moseagtig
Jord, at skrælle Overfladen af til Fladtørv, hvorefter Bun-
den maaske brændes flere Aar i Træk. Naar Heden paa
en eller anden Maade er bleven skjør og tillige er bleven
merglet, begynder dens Dyrkning, og der benyttes da ofte
følgende Sædskifter:
1) Rug, kunstig Gødning. 1) Rug, kunstig Gødning.
2) Havre. 2) Havre.
3) Havre. 3) Kartofler, staldg., og Boghvede.
4) Kløver og Græs i flere Aar. 4) Rug og Havre.
5) Havre, udlagt med Kløver og Græs.
Inden vi slutter denne Oversigt over de almindelig
benyttede Sædskifter her i Landet, skal vi dvæle noget ved
de Sædskifter, som i de sidste Aar begynder at komme frem
i vore Husmandsbrug, hvoraf vi har omtr. 130,000 paa under
1 Td. Hartkorn. Til den nyeste Tid har disse mange Hus-
lodder havt Sædskifte tilfælles med de større Landbrug; men
efterhaanden som det kniber med at faa dem pløjede osv.
for saa godt Kjøb som tidligere, og i det hele taget som
Følge af Forandringerne i Arbejderforholdene og Afsæt-
ningsvilkaarene, sker der nu Tilløb rundt om til at faa
særlige Husmandsbrug frem, og Formaalet dermed er da at
bringe dem til mere eller mindre at kunne føde hver sin
Familie. Selvfølgelig maa deres hele Drift, om dette skal
lykkes, forandres, gjøres saa intensiv som mulig. Veksel-
bruget uden Brak hører da netop hjemme i disse smaa.
Landbrug og med rigelig Benyttelse af Foderafgrøder og
helst med Dyrkning af forskjellige Handelsplanter, som kan
give kontant Indtægt. Endnu er denne Sag dog saa ny, at
vi ikke kan slaa nogen almindelig Driftsplan fast som brugt
i større Udstrækning, men nogle kan vi dog nævne som
Eksempler. Paa Lolland-Falster benyttes saaledes følgende :
1) Vikkehavre og Kartofler.
2) Vintersæd og Byg.
3) Roer, Frøroer m. m.
1) Brak med Grønfoder.
2) Vintersæd.
3) Vaarsæd.