Gødningslæren og Sædskiftet

269 4) Vaarsæd. 5) Kløver og Græs. 4) Roer. Bælgsæd m. m. 5) Vaarsæd, G) Kløver og Græs. Paa Sjælland f. Eks. følgende: 1) Kløver og Græs. 2) Roefrøavl. 3) Grønfoder og Kartofler. 4) Rug eller Byg. 5) Byg eller Havre, 6) Roer og Kartofler. 7) Vaarsæd. 1) Kløver og Græs. 2) Roefrøavl. 3) Vaarsæd. 4) Grønfoder. 5) Græsfrøavl. 6) Vintersæd, eller Vaarsæd. 7) Koer. 8) Byg. Paa Fyn følgende: 1) Vintersæd, gødet. 6) Byg, gødet. 2) Frøroer. 7) Koer. 3) Byg, gødet. 8) Havre. 4) Kløver. 9) Rajgræs til Frø. 5) Roer, Agurker og Tomater. Sædskiftets Ordning. Efter alt, hvad der nu er meddelt om Sædskiftet, frem- gaar det utvivlsomt, at Vekselbruget er det Sædskifte, som maa foretrækkes. Alligevel kan det ikke nytte at indføre det, hvis man ikke nogenlunde kan magte det, thi det gaar lige saa lidt af sig selv som noget andet Sædskifte. Selv det bedste Sædskifte er nemlig kun et Middel i Land- mandens Haand, og det kommer følgelig an paa, om det bliver vel gjennemført eller ikke, thi intet Sædskifte kan staa paa egne Ben. Der er navnlig to Ting, som viser dette for Vekselbrugets Vedkommende. Før 1840 blev dette Sæd- skifte alvorligt prøvet her i Landet (s. S. 202—207), men det maatte da opgives igjen, dels fordi Landmændene ikke havde Kvægholdet i tilstrækkelig Orden, saa de kunde være tjente med at indføre Sommerstaldfodring, og dels fordi Kreaturprodukterne den Gang stod i for lave Priser. Veksel- bruget gjør ogsaa nu store Fordringer til Kvægholdet og dets Pleje, men tillige kræver det et Tilskud af rigelig og god Gødning, og hvem der ikke nogenlunde kan op- fylde disse Betingelser, Sommerstaldfodring iberegnet,