Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
270 kan heller ikke magte Vekselbruget, og det bliver da et daarligt Sædskifte for Vedkommende, hvorimod Kobbelbruget med sin Helbrak og fremtrædende Kornavl kan passe bedre for dem, i hvert Fald saa længe Jorden ikke er kjendelig udpint. Det fremgaar heraf, at det kommer i Hovedsagen an paa Landmændene selv og deres Dygtighed, hvordan Sædskiftet bedst kan og bør ordnes. De fleste danske Landmænd mangler sikkert endnu den fornødne Dygtighed til at kunne magte et fuldstændigt Vekselbrug. Vi maa derfor rettest betegne det rene Vekselbrug som Fremtidsmaalet, og i Almindelighed nøjes med at anbefale sig selv og andre at forandre Sædskiftet i Retning af Vekselbruget, ikke for tidlig opgive en god Brakning, men af al Kraft stræbe efter at faa gode Kvæghold, at faa Jorden renere og i bedre Gødningskraft. At enkelte allerede nu kan gjennemføre Vekselbruget fuldstændig, er ikke noget Bevis paa, at alle andre ogsaa kan gjøre det lige straks, men det bør være klart for alle, at vi snarest mulig bør se at komme bort fra de nu almindelig benyttede slette Kobbelbrug, thi de for- tjener ikke at bevares et Øjeblik. Der er, som bekjendt, stor Lyst hos Landmændene til jævnlig at forandre Sædskiftet og der under navnlig at for- andre Skifternes Antal. Denne Slags Forandringer maa man helst holde sig fra, thi de medfører let store Tab, og navnlig saa længe Jorden ikke er i god Gødningskraft, og saa længe man er langt borte fra Vekselbruget. Det vil da nemlig let hænde, at større eller mindre Stykker af Marken bliver forurettede, f. Eks. ved at komme til at bære Kornafgrøder 4—5 Aar i Træk uden at blive gødet ordent- lig, hvorved Kornet tilsidst let mislykkes, mens Jorden bliver i høj Grad uren. Ligeledes kan det hænde, at be- tydelige Dele af Marken bliver lagt ud med Kløver, inden de 6—g Aar er gaaet siden sidste Udlæg, og saa bliver Kløveren let træt, d. e. angribes stærkt af Kløveraal. Saa snart man kan gøde nogenlunde og tillige dyrker Roer i det større og har Sommerstaldfodring, kan man langt bedre forandre Sædskiftet og Skifternes Antal uden Ulemper, fordi Jorden da lige fuldt kan holdes i Kraft og Afgrøderne komme til at veksle naturligt. Som allerede omtalt, har det for selve Sædskiftets Skyld egentlig ingen Betydning, hvilket.