Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
270
kan heller ikke magte Vekselbruget, og det bliver da et
daarligt Sædskifte for Vedkommende, hvorimod Kobbelbruget
med sin Helbrak og fremtrædende Kornavl kan passe bedre
for dem, i hvert Fald saa længe Jorden ikke er kjendelig
udpint. Det fremgaar heraf, at det kommer i Hovedsagen
an paa Landmændene selv og deres Dygtighed, hvordan
Sædskiftet bedst kan og bør ordnes. De fleste danske
Landmænd mangler sikkert endnu den fornødne Dygtighed
til at kunne magte et fuldstændigt Vekselbrug. Vi maa derfor
rettest betegne det rene Vekselbrug som Fremtidsmaalet, og
i Almindelighed nøjes med at anbefale sig selv og andre at
forandre Sædskiftet i Retning af Vekselbruget, ikke for
tidlig opgive en god Brakning, men af al Kraft stræbe efter
at faa gode Kvæghold, at faa Jorden renere og i bedre
Gødningskraft. At enkelte allerede nu kan gjennemføre
Vekselbruget fuldstændig, er ikke noget Bevis paa, at alle
andre ogsaa kan gjøre det lige straks, men det bør være
klart for alle, at vi snarest mulig bør se at komme bort fra
de nu almindelig benyttede slette Kobbelbrug, thi de for-
tjener ikke at bevares et Øjeblik.
Der er, som bekjendt, stor Lyst hos Landmændene til
jævnlig at forandre Sædskiftet og der under navnlig at for-
andre Skifternes Antal. Denne Slags Forandringer maa
man helst holde sig fra, thi de medfører let store Tab, og
navnlig saa længe Jorden ikke er i god Gødningskraft, og
saa længe man er langt borte fra Vekselbruget. Det vil
da nemlig let hænde, at større eller mindre Stykker af
Marken bliver forurettede, f. Eks. ved at komme til at bære
Kornafgrøder 4—5 Aar i Træk uden at blive gødet ordent-
lig, hvorved Kornet tilsidst let mislykkes, mens Jorden
bliver i høj Grad uren. Ligeledes kan det hænde, at be-
tydelige Dele af Marken bliver lagt ud med Kløver, inden
de 6—g Aar er gaaet siden sidste Udlæg, og saa bliver
Kløveren let træt, d. e. angribes stærkt af Kløveraal. Saa
snart man kan gøde nogenlunde og tillige dyrker Roer i det
større og har Sommerstaldfodring, kan man langt bedre
forandre Sædskiftet og Skifternes Antal uden Ulemper, fordi
Jorden da lige fuldt kan holdes i Kraft og Afgrøderne
komme til at veksle naturligt. Som allerede omtalt, har det
for selve Sædskiftets Skyld egentlig ingen Betydning, hvilket.