Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
271 Antal Skifter det deles i, da Sædfølgen kan veksle lige saa godt i kortere som i længere. Skifternes Antal maa be- stemmes af andre, praktiske Grunde, som der ikke kan gives almindelige Regler for, idet Antallet af Skifter nærmest afhænger af den enkelte Landmands ejendommelige Maacle at styre hele sin Bedrift paa. Da Kløveren imidlertid kun kan taale at dyrkes med et Mellemrum af 6—8 Aar, er det naturligt, at de fleste Sædskifter ordnes bedst, naar de deles i 6—8 Skifter. Der er en anden Ting, som der ofte syndes imod i Sædskiftet, nemlig at man dyrker meget forskelligartet Jord under samme fælles Sædskifte, mens det naturlige dog vilde være, at hver Slags udpræget Jord havde sit eget Sædskifte, lan kan naturligvis ikke altid følge denne Regel, thi for mindre sandede og tørveagtige Pletters Skyld kan man ikke skille disse ud fra den øvrige Jord og give dem et særligt Sædskifte. Men ofte er Forholdet jo dette, at en større, mere eller mindre afsondret Del af Alarken er leret, mens Kesten er sandet eller tørveagtig, og det vilde da være hei- ligst i enhver Henseende at dyrke de forskjellige Jorder under hvert sit Sædskifte, da man saa langt bedre kan tage Hensyn til deres meget ulige .Beskaffenhed og følgelig faa et Jedre Udbytte deraf. — Ligeledes bør man vaage godt over, ivorledes end Jorden og Sædskiftet er, at der ikke dyrkes Afgrøder, som er særlig udsatte for at mislykkes, thi naar saadant sker, vil Jorden lide meget og bliver i Reglen saa uren og ubekvem derved, at den ikke kan bringes i god Olden paa ny, med mindre den underkastes en fuldstændig Brakning. Det har tidligere været fristende at dyrke Hvede paa Jord, som i Grunden kun egnede sig til Rug, men ofte nar Hveden da mislykkedes, og derved ikke blot bragt et øje- blikkeligt Tab, men bragt Forstyrrelse ind i hele Sædfølgen. 1 aa lettere Jorder sker let noget lignende, naar man prøver at dyrke Byg i Stedet for Boghvede eller 2rd. Byg i Stedet for 6rd. Man maa nemlig vogte sig for at dyrke mere for- ædlede Afgrøder, end Jorden og Klimaet svarer til. Det er f. Eks. meget godt at dyrke engelsk Byg, naar Jorden er i Kultur dertil, men er dette ikke Tilfældet, staar man sig bedre ved at dyrke almindelig Byg. Det er ikke blot dette, at man helst bør undgaa øjeblikkelige Tab, men tillige, at