Gødningslæren og Sædskiftet

272 man forkludrer Sædskiftet, naar man indlader sig paa at dyrke Afgrøder eller Sorter deraf, som ikke vokser sikkert under vore Forhold. Hvor man vil indføre et Stykke vedvarende Græs eller Lucerne, kan det følgelig ikke ligge ind under Sæd- skiftet, men maa være uden for dette indtil videre. At et saadant Stykke Græs eller Lucerne helst maa ligge nær ved Hus eller Gaard, er en Selvfølge, da man saa har lettest ved baade at gøde det og at benytte Afgrøderne saavel til Staldfodring som til Afgræsning. Efterhaanden som Sommerstaldfodring bliver mere og mere almindelig, vil det mange Steder være en Forde], især naar den meste Jord ligger langt borte, at benytte en mindre Part af Jorden nærmest ved Gaarden i et Sædskifte for sig, thi man kan da her dyrke en Del Grønfoder og Roer, og altsaa have let ved at faa disse Afgrøder bragt hjem i Stalden. Transporten af Grønfoder og Roer har ikke saa lidt at sige, og navnlig for Roernes Vedkommende. Det kan jo let hænde, at man i Mangel af andet Grønfoder maa begynde at fodre med Roer allerede i Septbr., og man vil da ikke gjærne tage flere hjem ad G-angen, end der kan forbruges paa en Dag, og det er da meget lettere at kunne tage Roerne næsten lige uden for Stalden end langt ude i Marken. Et saadant mindre Sædskifte gjør man gjærne kort, som oftest kun delt i 4 Skifter, f. Eks.: 1) Roer, gødet. 3) J/2 Kløver, 1/2 Vikkehavre, gødet. 2) Byg- 4) Vintersæd eller Havre. Dette er et fuldstændigt Vekselbrug, hvori man følge- lig maa veksle med Kløver og Vikkehavre, da Kløveren ellers vilde komme for ofte. Efter at vi nu har gjennemgaaet Fortidens og Nutidens Sædskifter samt Sædskiftets Theori, staar der tilbage at give nogle Antydninger om, hvorledes Fremtidens Sædskifter vil blive. Som flere Gange paapeget, vil Sædskifterne i den nærmeste Fremtid ganske sikkert blive en eller anden Form af T ekselbruget, og vi skal derfor til Slutning anføre nogle Eksempler paa, hvorledes vore nuværende Sædskifter kan