Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
21 gjøre Sandet mere sammenhængende og give det større Evne til at fastholde Fugtigheden. Der skal imidlertid anvendes meget Ler for ret at hjælpe, det er ofte vanskelig at faa i tilstrækkelig Mængde, eller det kræver for megen Trans- port. Kun sjældent indblandes der derfor mere Ler i Sand- jord, end hvad der tilføres den igjennem Mergelen. Men denne indeholder tillige Kalk, og da den virker skjørnende og opløsende, kan den, tilført i for rigelig Mængde, ligefrem gjøre Skade, dels ved at gjøre Sandjorden for løs, dels og især ved at omdanne Mulden og Gødningen for stærkt og hurtigt, hvorved den første svinder betænkeligt ind og den sidste udsættes for større Spild ved Udvaskning. En pas- sende Tilførsel af Mergel er dog lige saa heldig og nød- vendig paa Sandjord som paa Lerjord, ja ofte endnu mere nødvendig. Sagen er nemlig den, at Sandjord af Naturen er fattig paa Kalk, ofte noget sur samt indeholder Muld, der er tungt omsættelig. Ved at inergles tilføres den Kalk, der er et nødvendigt Næringsmiddel, dens Surhed ophører og Kalken vil virke omsættende paa Mulden. Som bekjendt er Hedernes Opdyrkning væsentlig betinget af, at der ikke mangler Mergel, og hvor stor Betydning dette har i Praksis, ses bedst deraf, at der i Jyllands mergelfattige Hedeegne er anlagt flere Mil lange Sporveje alene til Transport af Mergel. — Man skulde forøvrigt tro, at Lermergel maatte egne sig bedst til Sandjord, da Leret vilde gjøre den fastere og mere vandholdende, men det er ingenlunde Tilfældet, idet sandet og gruset Mergel, der ikke er ret rig paa Kalk, er den heldigste. Lermergel er nemlig vanskeligere at faa saa findelt, at den rigtig kan blive blandet godt med Sandet, og Følgen bliver da, at den som Smaaknolde falder til Bunds i Pløjelaget, hvorimod sandet eller gruset Mergel straks kan blandes fuldstændig med Sandet, og dens mindre Indhold af Ler vil da i de fleste Tilfælde gjøre mere Gavn end Lermergelens, der, som sagt, let gaar til Bunds tillige med Kalken. Jo mere leret Mergelen er, des mere paa- passende maa man selvfølgelig ogsaa være med at faa den ordentlig findelt, inden den nedfældes. Da Mergel altsaa mere eller mindre ogsaa kan fremme Sandjordens Løshed, bliver en Indblanding af Muldstoffer •det Hovedmiddel, ved hvilket man kan give Sandjord til-