Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
gjøre Sandet mere sammenhængende og give det større Evne
til at fastholde Fugtigheden. Der skal imidlertid anvendes
meget Ler for ret at hjælpe, det er ofte vanskelig at faa i
tilstrækkelig Mængde, eller det kræver for megen Trans-
port. Kun sjældent indblandes der derfor mere Ler i Sand-
jord, end hvad der tilføres den igjennem Mergelen. Men
denne indeholder tillige Kalk, og da den virker skjørnende
og opløsende, kan den, tilført i for rigelig Mængde, ligefrem
gjøre Skade, dels ved at gjøre Sandjorden for løs, dels og
især ved at omdanne Mulden og Gødningen for stærkt og
hurtigt, hvorved den første svinder betænkeligt ind og den
sidste udsættes for større Spild ved Udvaskning. En pas-
sende Tilførsel af Mergel er dog lige saa heldig og nød-
vendig paa Sandjord som paa Lerjord, ja ofte endnu mere
nødvendig. Sagen er nemlig den, at Sandjord af Naturen
er fattig paa Kalk, ofte noget sur samt indeholder Muld, der
er tungt omsættelig. Ved at inergles tilføres den Kalk, der
er et nødvendigt Næringsmiddel, dens Surhed ophører og
Kalken vil virke omsættende paa Mulden. Som bekjendt er
Hedernes Opdyrkning væsentlig betinget af, at der ikke
mangler Mergel, og hvor stor Betydning dette har i Praksis,
ses bedst deraf, at der i Jyllands mergelfattige Hedeegne
er anlagt flere Mil lange Sporveje alene til Transport af
Mergel. — Man skulde forøvrigt tro, at Lermergel maatte
egne sig bedst til Sandjord, da Leret vilde gjøre den fastere
og mere vandholdende, men det er ingenlunde Tilfældet, idet
sandet og gruset Mergel, der ikke er ret rig paa Kalk, er
den heldigste. Lermergel er nemlig vanskeligere at faa saa
findelt, at den rigtig kan blive blandet godt med Sandet,
og Følgen bliver da, at den som Smaaknolde falder til
Bunds i Pløjelaget, hvorimod sandet eller gruset Mergel
straks kan blandes fuldstændig med Sandet, og dens mindre
Indhold af Ler vil da i de fleste Tilfælde gjøre mere Gavn
end Lermergelens, der, som sagt, let gaar til Bunds tillige
med Kalken. Jo mere leret Mergelen er, des mere paa-
passende maa man selvfølgelig ogsaa være med at faa den
ordentlig findelt, inden den nedfældes.
Da Mergel altsaa mere eller mindre ogsaa kan fremme
Sandjordens Løshed, bliver en Indblanding af Muldstoffer
•det Hovedmiddel, ved hvilket man kan give Sandjord til-