Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
22 strækkeligt Sammenhæng og den fornødne Evne til at holde paa Fugtigheden og Gødningsstofferne. Der er flere Maader, hvorpaa dens Muldindhold kan forøges. Den ældste og endnu ikke ualmindelige Fremgangsmaade bestaar i, at man lader Jorden ligge hen med Græs i 5, 6 eller endnu flere Aar. Herved vil Sandjorden faa en vis Fasthed og et ret betydeligt Grønsvær, som i Forbindelse med G-ødningsrester ved fornyet Opdyrkning kan give en Del Muld, der forbedrer dens fysiske Beskaffenhed kjendeligt. Imidlertid kan denne Fremgangsmaade kun anbefales, naar man ikke ad anden Vej formaar at forøge Muldmængden, thi den nævnte Muld- dannelse tager for lang Tid, og Jorden giver kun et ringe Udbytte under et sligt Græsleje. I de senere Aar har man begyndt, særlig paa Sandjorder, at nedpløje forskjellige Af- grøder som Grøngødning. Man kan i Grunden benytte en- hver Afgrøde paa denne Maade, men lieldigst dertil er dog gule Lupiner og Boghvede, fordi de dels trives godt paa Sandjord og dels har dybtgaaende Rødder og en stor Blad- fylde. De formulder let, giver megen Muld og gøder tillige godt. Denne Maade at forøge Mulden paa er langt at fore- trække for den foran nævnte, da Jorden derved kun en enkelt Sommer ligger hen uden at give egentlig Afgrøde, bliver ikke uren og kan igjen besaas efter en enkelt Pløjning. Det er dog navnlig gjennem Staldgødningen og dens Indblandinger af Tørvejord og andre muld- givende Bestanddele, at man formaar at give Sandjord det fornødne Indhold af Muld. Man ser da ogsaa, at alle driftige Landmænd, der har med Sandjord at gjøre, lægger betydelig Kraft ind paa at skaffe Gødning til Veje, og selv om dette navnlig skyldes, at Sandjorden af Naturen er fattig paa Plantenæring, sker Gødningstilførselen dog ogsaa for at faa den rigere og rigere paa Muld, da dennes rigelige Til- stedeværelse gjør Sandjorden nogenlunde paalidelig, gjør den porøs og vandholdende samt giver den Evne til at bevare Gødningen for Spild ved Udvaskning og Fordampning. Og da man, hvor man har med Sandjord at gjøre, har forholds- vis en stor Kvægbesætning og en ringe Høst af Halm, saa er der ikke Raad til at strø med Halm; kan den blot slaa til som Foder, er man fornøjet. Den blotte Gødning vil følgelig kun give en lille Mødding, og den faste Del deraf