Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
strækkeligt Sammenhæng og den fornødne Evne til at holde
paa Fugtigheden og Gødningsstofferne. Der er flere Maader,
hvorpaa dens Muldindhold kan forøges. Den ældste og
endnu ikke ualmindelige Fremgangsmaade bestaar i, at man
lader Jorden ligge hen med Græs i 5, 6 eller endnu flere
Aar. Herved vil Sandjorden faa en vis Fasthed og et ret
betydeligt Grønsvær, som i Forbindelse med G-ødningsrester
ved fornyet Opdyrkning kan give en Del Muld, der forbedrer
dens fysiske Beskaffenhed kjendeligt. Imidlertid kan denne
Fremgangsmaade kun anbefales, naar man ikke ad anden
Vej formaar at forøge Muldmængden, thi den nævnte Muld-
dannelse tager for lang Tid, og Jorden giver kun et ringe
Udbytte under et sligt Græsleje. I de senere Aar har man
begyndt, særlig paa Sandjorder, at nedpløje forskjellige Af-
grøder som Grøngødning. Man kan i Grunden benytte en-
hver Afgrøde paa denne Maade, men lieldigst dertil er dog
gule Lupiner og Boghvede, fordi de dels trives godt paa
Sandjord og dels har dybtgaaende Rødder og en stor Blad-
fylde. De formulder let, giver megen Muld og gøder tillige
godt. Denne Maade at forøge Mulden paa er langt at fore-
trække for den foran nævnte, da Jorden derved kun en enkelt
Sommer ligger hen uden at give egentlig Afgrøde, bliver
ikke uren og kan igjen besaas efter en enkelt Pløjning.
Det er dog navnlig gjennem Staldgødningen og
dens Indblandinger af Tørvejord og andre muld-
givende Bestanddele, at man formaar at give Sandjord
det fornødne Indhold af Muld. Man ser da ogsaa, at alle
driftige Landmænd, der har med Sandjord at gjøre, lægger
betydelig Kraft ind paa at skaffe Gødning til Veje, og selv
om dette navnlig skyldes, at Sandjorden af Naturen er fattig
paa Plantenæring, sker Gødningstilførselen dog ogsaa for at
faa den rigere og rigere paa Muld, da dennes rigelige Til-
stedeværelse gjør Sandjorden nogenlunde paalidelig, gjør den
porøs og vandholdende samt giver den Evne til at bevare
Gødningen for Spild ved Udvaskning og Fordampning. Og
da man, hvor man har med Sandjord at gjøre, har forholds-
vis en stor Kvægbesætning og en ringe Høst af Halm, saa
er der ikke Raad til at strø med Halm; kan den blot slaa
til som Foder, er man fornøjet. Den blotte Gødning vil
følgelig kun give en lille Mødding, og den faste Del deraf