Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
kan saa godt som ikke fastholde noget af Urinen. Men paa
den gødningsfattige Sandjord har man ikke Raad til at
spilde Gødning, end ikke Urin. Derfor er det nødvendigt,
baade for at undgaa Spild og for at faa en større Mødding
i Fyld, at blande Gødningen med saa meget som muligt af
muldholdige Bestanddele, og navnlig da med Tørvejord,
som man heldigvis har nok af, hvor man har Sandjorder.
Ved en saadan Indblanding undgaas Spild af Gødning, og
Jorden bliver efterhaanden saa muldet, at den kan taale at
bearbejdes samt modstaa uheldigt Vejrlig, særligt da Tørke
og Varme.
Tørvejord er en fortræffelig Indblanding baade i Gød-
ningen og i Sandjorden, men den er jo ogsaa Plantemuld,
Rester af formuldede Planter. Som den ligger i Moserne
og Kærene, er den imidlertid vaad, i Reglen ogsaa sur og
tillige sammenhængende. Før den anvendes, bør den tørres,
udluftes og findeles, og det enten den benyttes som Strøelse
eller umiddelbart bringes ud paa Jorden. Det sidste kan
nemlig ogsaa meget vel lade sig gjøre, naar den blot kjøres
ud paa Marken om Efteraaret eller tidlig om Vinteren og
spredes med det samme, thi den vil da om Foraaret, inden
den nedfældes, baade være smulret, udluftet og tør. Har
man kun enkelte Sandpletter og ikke egentlig har Brug for
Tørvejorden som Strøelse, maa denne Fremgangsmaade
meget anbefales; gjælder det derimod større Partier eller
hele Marken, vil det være bedst at anvende den som Strøelse
i Staldene og som Underlag i Møddingen. — Hvad der lier
er nævnt om Tørvejord, gjælder væsentlig ogsaa om Hede-
og anden Grøntørv, Oprensning fra Grøfter, meget muldet
Jord, Savspaaner o. lign.
Da der ogsaa anvendes ublandet Staldgødning paa
Sandjord, er det nødvendigt nærmere at omtale dens Virk-
ninger herpaa. Under Lerjordens Behandling blev det frem-
hævet, at Gødningen, naar den fylder godt og ikke har
gjæret, virker smulrende og skjørnende i høj Grad, og at
dette er meget heldigt for Lerjorden. Gødning af samme
Beskaffenhed vil følgelig endnu mere indvirke paa Sandjord
og let gjøre den for aaben, løs og varm og dermed ogsaa
for tør. Som Følge heraf er det endnu ret almindeligt, at
man paa Sandjord først bringer G-ødningen ud, naar den