Gødningslæren og Sædskiftet

23 kan saa godt som ikke fastholde noget af Urinen. Men paa den gødningsfattige Sandjord har man ikke Raad til at spilde Gødning, end ikke Urin. Derfor er det nødvendigt, baade for at undgaa Spild og for at faa en større Mødding i Fyld, at blande Gødningen med saa meget som muligt af muldholdige Bestanddele, og navnlig da med Tørvejord, som man heldigvis har nok af, hvor man har Sandjorder. Ved en saadan Indblanding undgaas Spild af Gødning, og Jorden bliver efterhaanden saa muldet, at den kan taale at bearbejdes samt modstaa uheldigt Vejrlig, særligt da Tørke og Varme. Tørvejord er en fortræffelig Indblanding baade i Gød- ningen og i Sandjorden, men den er jo ogsaa Plantemuld, Rester af formuldede Planter. Som den ligger i Moserne og Kærene, er den imidlertid vaad, i Reglen ogsaa sur og tillige sammenhængende. Før den anvendes, bør den tørres, udluftes og findeles, og det enten den benyttes som Strøelse eller umiddelbart bringes ud paa Jorden. Det sidste kan nemlig ogsaa meget vel lade sig gjøre, naar den blot kjøres ud paa Marken om Efteraaret eller tidlig om Vinteren og spredes med det samme, thi den vil da om Foraaret, inden den nedfældes, baade være smulret, udluftet og tør. Har man kun enkelte Sandpletter og ikke egentlig har Brug for Tørvejorden som Strøelse, maa denne Fremgangsmaade meget anbefales; gjælder det derimod større Partier eller hele Marken, vil det være bedst at anvende den som Strøelse i Staldene og som Underlag i Møddingen. — Hvad der lier er nævnt om Tørvejord, gjælder væsentlig ogsaa om Hede- og anden Grøntørv, Oprensning fra Grøfter, meget muldet Jord, Savspaaner o. lign. Da der ogsaa anvendes ublandet Staldgødning paa Sandjord, er det nødvendigt nærmere at omtale dens Virk- ninger herpaa. Under Lerjordens Behandling blev det frem- hævet, at Gødningen, naar den fylder godt og ikke har gjæret, virker smulrende og skjørnende i høj Grad, og at dette er meget heldigt for Lerjorden. Gødning af samme Beskaffenhed vil følgelig endnu mere indvirke paa Sandjord og let gjøre den for aaben, løs og varm og dermed ogsaa for tør. Som Følge heraf er det endnu ret almindeligt, at man paa Sandjord først bringer G-ødningen ud, naar den