Gødningslæren og Sædskiftet

24 har afgjæret, thi saa fylder den mindre og gjærer ikke i Jorden, som derfor kan taale den uden at blive for løs, varm og tør. Der er imidlertid saa mange Ulemper for- bundet med denne Fremgangsmaade, at den saa vidt mulig bør undgaas. Hovedulempen er, at naar Gødning uden Indblanding af Tørvestrøelse gjærer mere eller mindre færdig i Møddingen, saa vil den svinde meget ind i Rumfang og dermed i Indhold af Muldstoffer, og tillige vil den lide et større Tab af Ammoniak ved Fordampning. En anden væsentlig Ulempe er, at naar Gødningen skal afgjære i Møddingen, maa den ofte ligge unyttet hen et halvt eller helt Aar, inden den kommer til Anvendelse. Men det er en daarlig Økonomi at lade Gødningen blive i Møddingstedet Sommeren over og udsat for Tab, mens Afgrøderne maaske sulter. Ogsaa paa Sandjord maa det derfor være Opgaven at bringe ublandet Staldgødning ud paa Marken i saa frisk Tilstand som mulig og saaledes, at den ikke skader Jorden i fysisk Henseende. For at kunne anvende frisk, til Dels halmblandet Gødning paa denne Maade, maa man kun gøde ganske tyndt ad Gangen og sprede den meget fint, lige som det ogsaa maa anbefales, at den mulig anvendte Halm- strøelse skæres i lang Hakkelse. Dernæst gjælder det om, at Gødningen nedfældes saaledes, at den ikke kommer i for stærk Omsætning i Jorden, og dette synes at naas bedst, naar den harves ned, hvilket besørges særdeles godt af Foghs Patentharve. Ved en saadan Nedfældning af Gød- ningen vil denne ganske vist ikke blive fuldstændig dækket med Jord; men hvor meget dette end maaske strider imod mange Landmænds Opfattelse, er denne Nedfældningsniaade dog ikke ny, thi den er vel kjendt i Vestjylland og vinder mere og mere Indgang rundt om i Landet, og desuden er den, rigtig benyttet, virkelig god. Nedharvet Gødning fylder meget lidt i Jorden og kommer sjældent i stærk Omsætning, da den af og til udtørres. Alligevel virker den godt, naar der blot kommer nogen Regn, thi denne vil føre dens op- løselige Del ned i Jorden lige omkring Planterødderne. Muligvis vil den lide noget Tab ved Fordampning, men dog ikke i den Grad, som man kunde fristes til at antage, idet Afgrøderne snart vil dække over den og Regnen, som nævnt, vil vaske dens Ammoniak, det eneste Gødningsstof, som for-