Gødningslæren og Sædskiftet

 26 og næsten ukjendt paa Sandjord, dyrket Brak eller Grøn- foder i Brakskiftet er det almindelige. Paa mager, muld- fattig Jord nedpløjes Afgrøden som Grøngødning, paa muldet og gødet Jord anvendes den som Staldfoder. Sand- jorder har bedst af altid om Sommeren at være dækkede af Afgrøder, idet de da opvarmes mindre og holder sig fastere. løvrigt er Vekselbruget ogsaa det heldigste Sæd- skifte paa Sandjord. Kalkjordens Behandling. Kun hist og her findes der lidt Kalkjord her i Landet. Den er følgelig saa rig paa Kalk, at dennes Egenskaber fortrinsvis gjør sig gjældende. Almindelig Mergeljord er frugtbar og god i enhver Henseende, mens udpræget Kalk- jord temmelig nær er udyrkelig. Kalken medfører nemlig, at denne Slags Jord meget vanskeligt kan faa det nødvendige Indhold af Muldstoffer, idet disse hurtigt og stærkt omsættes deraf, hvad ogsaa gjælder om Staldgødningen. Men saa længe Kalkjord ikke kan. faa et vist Muldindhold og dermed et mørkt, jordagtigt Udseende, holder den sig gjærne varm, bliver fedtet i vaad Tilstand og er i det hele ugunstig for Afgrødernes Trivsel. Kalkjord trænger i Reglen ikke til at aiiedes for Vand, da den hurtig tørres, men frem for alt trænger den til en rigelig Indblanding af almindelig Jord, Vejafskrabning o. lign, samt til Kompostgødning, hvorimod Staldgødning vanskeligere kan benyttes med ordentligt Ud- bytte. I ethvert Fald bør Staldgødning kun anvendes i ringe Mængde ad Gangen, spredes fint, ikke være for halmet, helst blandet med Tørvejord eller anden Jord og rimeligvis hellere fældes ned med Harve end med Plov, alt- saa helst anvendes til Afgrøderne lige før de saas. Kalkjord behøver følgelig ikke at mergles. Muldjordens Behandling. I mange Lavninger er Jorden saa rig paa Muldstoffer, at den faar Egenskaber tilfælles med disse. Vi har da med udpræget Muldjord at gjøre, og navnlig er dette Tilfældet, hvor der haves opdyrket Tørve- og Kærjord. Før Vand-