Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
afledningen paa saadanne Jorder er bragt i Orden, er de
gjærne vaade, kolde og sure, og følgelig maa de først og
fremmest afledes for Vand. Men naar dette er sket, bliver
de let for løse, tørre og varme, og det gjælder altsaa om
lige som paa Sandjord at kunne give dem større Sammen-
hæng eller Fasthed. Det vil allerede hjælpe en Del i saa
Henseende af og til at lade dem ligge hen til fleraarigt
Græsleje, maaske nærmest til Græsfrøavl; men naar de atter
tages op til almindelig Dyrkning, kniber det igjen med at
bevare deres Sammenhæng og Fugtighed. At Muldjorder
let bliver for tørre, kan synes at stride imod Muldstoffernes
store Evne til at optage og fastholde Fugtighed, men det
beror paa, at de under Bearbejdningen, hvor Vandaflednin-
gen er i Orden, falder fuldstændig fra hinanden og desuden
let og hurtigt lader sig opvarme. En fuldstændig Vandaf-
ledning er dog aldeles nødvendig, da de ellers ikke kan
blive eller holde sig fri for Surhed.
For ikke at fremme Muldjordens Løshed under Bear-
bejdningen maa denne saa vidt mulig ske i stille, ikke
tørrende Vejr, og tillige maa man efter Pløjning og anden
dyb Behandling med det første igjen jævne og trykke den
sammen med Harve og Ringtromle. Hvor stor Forsigtighed
man end udviser i saa Henseende, forslaar den dog ikke,
andre og mere virksomme Midler, som kan gjøre Muldjorden
fastere, maa tillige anvendes.
En Indblanding af Mergel er saaledes et ganske for-
trinligt Middel, thi ikke blot kan den gjøre Jorden fastere,
men den tilintetgjør ogsaa den sidste Rest af Surhed, som
ellers vanskeligt forsvinder selv under den bedste Vandafled-
ning, og endvidere vil Mergelens Kalk fremkalde en livlig
Omsætning af selve Muldstofferne, der er rige paa tungt
omsættelige Kvælstofforbindelser, og som derved lidt efter
lidt kan afgive rigelig Kvælstofnæring til Afgrøderne. Paa
Muldjord gjælder for øvrigt det samme som paa Sandjord,
at dersom Mergelen ikke ved Nedfældningen blandes godt
dermed, vil den synke til Bunds i Pløjelaget uden at gjøre
synderlig Nytte. Som Følge heraf er sandet og gruset
Mergel at foretrække frem for Lermergel, fordi den langt
bedre end denne lader sig godt blande med Muldjorden. Er
man nødt til at benytte Lermergel, bør man kun anvende