Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
27 afledningen paa saadanne Jorder er bragt i Orden, er de gjærne vaade, kolde og sure, og følgelig maa de først og fremmest afledes for Vand. Men naar dette er sket, bliver de let for løse, tørre og varme, og det gjælder altsaa om lige som paa Sandjord at kunne give dem større Sammen- hæng eller Fasthed. Det vil allerede hjælpe en Del i saa Henseende af og til at lade dem ligge hen til fleraarigt Græsleje, maaske nærmest til Græsfrøavl; men naar de atter tages op til almindelig Dyrkning, kniber det igjen med at bevare deres Sammenhæng og Fugtighed. At Muldjorder let bliver for tørre, kan synes at stride imod Muldstoffernes store Evne til at optage og fastholde Fugtighed, men det beror paa, at de under Bearbejdningen, hvor Vandaflednin- gen er i Orden, falder fuldstændig fra hinanden og desuden let og hurtigt lader sig opvarme. En fuldstændig Vandaf- ledning er dog aldeles nødvendig, da de ellers ikke kan blive eller holde sig fri for Surhed. For ikke at fremme Muldjordens Løshed under Bear- bejdningen maa denne saa vidt mulig ske i stille, ikke tørrende Vejr, og tillige maa man efter Pløjning og anden dyb Behandling med det første igjen jævne og trykke den sammen med Harve og Ringtromle. Hvor stor Forsigtighed man end udviser i saa Henseende, forslaar den dog ikke, andre og mere virksomme Midler, som kan gjøre Muldjorden fastere, maa tillige anvendes. En Indblanding af Mergel er saaledes et ganske for- trinligt Middel, thi ikke blot kan den gjøre Jorden fastere, men den tilintetgjør ogsaa den sidste Rest af Surhed, som ellers vanskeligt forsvinder selv under den bedste Vandafled- ning, og endvidere vil Mergelens Kalk fremkalde en livlig Omsætning af selve Muldstofferne, der er rige paa tungt omsættelige Kvælstofforbindelser, og som derved lidt efter lidt kan afgive rigelig Kvælstofnæring til Afgrøderne. Paa Muldjord gjælder for øvrigt det samme som paa Sandjord, at dersom Mergelen ikke ved Nedfældningen blandes godt dermed, vil den synke til Bunds i Pløjelaget uden at gjøre synderlig Nytte. Som Følge heraf er sandet og gruset Mergel at foretrække frem for Lermergel, fordi den langt bedre end denne lader sig godt blande med Muldjorden. Er man nødt til at benytte Lermergel, bør man kun anvende