Gødningslæren og Sædskiftet

37 Del kunne føde sig selv, hvad Kvælstofnæringen angaar, men de vil tillige igjennem deres Rod- og Stublevninger eller hele Afgrøden, naar den benyttes som Grøngødning, yde et Bidrag af Kvælstofnæring til de efterfølgende, ikke kvæl- stofsamlende Afgrøder, saa man ikke behøver direkte at gøde saa rigeligt til disse som hidtil. Betydningen heraf vil let ses af det følgende. Ingen af vore Afgrøder kan praktisk taget benytte andre Kvælstofforbindelser som Næring end Salpetersyre og Ammoniak. Disse Stoffer findes i Luften i ringe Mængde, og dels optages de herfra af Planternes Blade, dels udvaskes de af Nedbøren og følger med denne ned til og i Jorden, hvorfra de da kan optages af Planterødderne. Man regner, at Afgrøderne ad den sidste Vej aarlig mod- tager omtrent 10 Pd. Kvælstofnæring pr. Td. Ld.; men dette er kun lj10—*/5 af den Mængde Kvælstofnæring en alminde- lig Afgrøde har Brug for. Resten maa for de ikke „kvæl- stofsamlende“ Afgrøders Vedkommende udelukkende hentes fra Jorden, og selv de „kvælstofsamlende“ maa kunne optage Salpetersyre eller Ammoniak fra selve Jorden eller den Gødning, som indlemmes deri. Spørgsmaalet er altsaa, om Jorden af Naturen indeholder Kvælstofnæring og i tilstræk- kelig Mængde, thi i modsat Fald er Tilførsel af kvælstof- holdig Gødning nødvendig. I Jorden forekommer der flere Kvælstofforbindelser, alle stammende fra Plante- og Gødningsrester. Jorden selv indeholder nemlig af Naturen aldeles ingen Kvælstofforbin- delser. Heraf følger, at den samlede Kvælstofmængde i Jorden ikke kan være betydelig, og Undersøgelser viser da ogsaa, at selv frugtbar Jord kun indeholder J/s—V* P^t. Kvælstof i bunden Tilstand, hvorimod meget muldet Jord eller Tørvejord kan indeholde 1—2 pCt. deraf. Den først nævnte Kvælstofmængde er dog mere end nok til Afgrøderne i Øjeblikket, for saa vidt en tilstrækkelig Del deraf er i plantenærende Form. Oprindelig er alle Kvælstofforbindelser i Gødning, Rod- og Stublevninger til Stede som Æggehvide, Urinstoffer og limgivende Stoffer, og først naar disse om- sættes til Ammoniak og Salpetersyre, hvilket ude i Jorden ofte kan tage lang Tid, kan de tjene Afgrøderne som Næring. Kvælstoffet i sine organiske Forbindelser er ikke, men kan